Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

238 TELEGR\FONEN gerne til Telegrafenen, ikke en Bell’sk Telefon, men som sædvanlig ved Telefonering en Mikrofon; naar Talen skal afhøres, indskydes saa i Ledningen i Stedet for denne Taletelefon en Bell’sk Høretelefon. Taletelefonen kan godt være mange Mile fra Telegrafenen; f. Eks. er Telefonmeddelelser, der udsendtes fra Washington, blevet nedskrevet paa en Telegrafon, som befandt sig henved 300 Kilometer derfra i New York, og her kunde Telegrafonen fuldstændig tydeligt gengive Meddelelserne til en Høretelefon. Poulsens elektromagnetiske Fonograf kan med andre Ord i Mod- sætning til Edisons mekaniske træde i nøje Forbindelse med Tele- fonen. Tillige har Telegrafonen den store Fordel, at man let og hur- tigt kan faa dens magnetiske Skrift slettet ud, idet man blot behøver at lade Staalet glide tæt forbi en nogenlunde kraftig Elektromagnet, som magnetiserer det kraftigt overalt. Telegrafonen kan imidlertid ikke raabe højt, og den har derfor ikke kunnet træde i Konkurrence med Fonografen i dennes vigtigste Virksomhed som Foredrager af Sang og Musik for Familier eller For- samlinger. Muligvis vil Browns Relæ (S. 202) eller andre Telefon- relæer kunne raade Bod paa denne Mangel; men foreløbig har Tele- grafonen maattet søge andre Virkefelter. Hvad der laa nærmest for, var at lade den gøre Tjeneste som Modtager af Telefonmeddelelser, enten naar der ingen var ved Tele- fonen., eller naar en Telefonaftale ønskedes retsligt fastholdt; en Mand kunde ikke godt gaa fra sine Ord, naar Telegrafonen havde dem i Gemme og kunde gentage dem med hans egen Stemme. Det har imid- lertid vist sig, at Trangen til en saadan Telefonmodtager ikke er saa stor, som man maaske straks vilde formode. I enhver nogenlunde stor Forretning er der altid nogen ved Telefonen i den Tid, da Op- ringninger kan ventes, og ønsker man vigtige Telefonsamtaler gjort vidnefast, kan man opnaa det nogenlunde fyldestgørende paa bil- ligere Maade end ved at anskaffe en Telegrafon; denne maa nemlig blive et ret kostbart Apparat, bl. a. fordi den maa indrettes forskel- ligt efter forskellige Byers Telefonsystem. Mere rimeligt er det, at Telegrafonen kan vinde vid Udbredelse som Diktatmodtager eller »Stenograf«. Ved en international Materialprøvekongres i København 1909 løste Telegrafonen den vanskelige Opgave at »nedskrive« de mange Taler paa forskellige Sprog. Fig. 196 viser en Telegrafon af nyere Konstruktion. Naar den er i Virksomhed, drejer en lille Elektromotor to Valser saaledes, at den »talende Staaltraad« føres fra Valsen til venstre over til den anden Valse mellem to Par smaa Elektromagneter; disse er anbragt paa