Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TELEGRAFONEN 237 Fig. 194. Princippet for Telegrafonen. forbløffende Simpellied vakte hans elektromagnetiske Fonograf eller Telegrafenen, som han kaldte den, stor Opmærksomhed rundt om i Verden. Princippet for Telegrafenen kan oplyses ved de faa Linjer i Fig. 194. Som man vil se, er denne paa det nærmeste en Gentagelse af den Tegning, der fremstillede Tele- fonprincippet (Fig. 136 S. 171). Ligesom i denne forestiller c en elastisk Jærnplade, som, naar man taler imod den, tvinges til at svinge mod og fra Magneten a, og derved i Traadrullen &’s Vindin- ger fremkalder Strømsvingninger, som forplanter sig til Traadrullen og forstærker eller svækker Magneten a/s Magnetisme i Takt med Ta- lens Lydsvingninger. Men c, er her ikke en fast elastisk Jærnplade, der sættes i Svingninger af Magneten, men derimod et Staalbaand eller en Staaltraad, der trækkes ret hurtigt forbi Magnetpolen, som antydet ved Pilen paa Tegningen. Staalbaandet vil da blive magnetiseret paa tværs, d. v. s. Magnetpolen vi], In is det er en Nordpol, gøre Baandet ^syd- magnetisk« paa den mod Polen vendende Side, nordmagnetisk paa den anden; men da man ved at tale mod Jærnpladen c som angivet afveks- lende forstærker og svækker Magnetens Styrke, vil Magnetismen i det forbiglidende Staalbaand faa forskellig Styrke paa forskellige Steder, og ved denne Ujævnhed i Magnetismens Fordeling er Talen s a a at sige præget i Staalbaandet med usyn- lig magnetisk Skrift. Fører man se- nere atter Staalbaandet forbi Magneten i sam- me Retning og med samme Fart, som da det fik sin magnetiske Skrift, vil det hele gentages i omvendt Orden. Baandets Magnetisme genvækker de forrige magnetiske Svingninger i Magneten al og de tilsvarende elektriske Svingninger i dens Traad- vindinger føres fra Telegrafonen gennem Lednin- gen til Telefonen T. hvor de atter forvandles til Lyd- svingninger, saa at et Øre ved c hører den oprinde- lige Tale. Dette er Grundtanken i Poulsens Opfindelse, men i Praksis bruger man naturligvis en anden Ordning end vist i Fig. 194. Til at indpræge Talen i Staalbaandet eller Staal, traaden og atter uddrage den deraf benytter man ikke en Staalmagnet, men en Elektromagnet (eller to) dannet af en tynd Jærnkærne inde i et tykt Lag af Kobbertraadsvindinger (som antydet i Fig. 195). End- videre er den Telefon, fra hvilken man sender Talen gennem Lednin- Fig. 195. Gennemsnit af en Elektromagnet til en Telegrafon (Korre- spondanceapparat).