Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

. 236 BILLEDTELEGRAFl til Modtagerstedet, hvor saa atter en Mekanisme, der bevægede sig synkront med den første, maatte fordele Impulserne fra de enkelte Celler til alle de tilsvarende Apparater. Antager vi, at Billedet var inddelt i 10 000 Felter med hver sin Selencelle — selv et til enkelt An- sigt kunde man ikke godt nøjes med mindre — saa maatte Mekanis- merne for at virkeliggøre Fjærnsyn udføre de 10 000 Ledningsskifter i 1/10 Sekund. Det er aabenbart overmaade store Krav at stille til Me- kanismer, og selv om man ikke tør kalde det umuligt, at denne og Sagens andre Vanskeligheder med Tiden kan overvindes, er det dog indlysende, at Fjærnsyn kun kan virkeliggøres med Apparater, der er mange Gange mere indviklede — og derfor kostbare — end Mikrofon og Telefon, der løser det i Følge Sagens Natur mange Gange simplere Fjærnhøre-Problem. Men hvor ringe end Udsigterne er til en teknisk udførlig og end mere en økonomisk antagelig Løsning af Opgaven, øver den dog stadig en mægtig Tiltrækning paa Opfindere; ja, nogle viger ikke tilbage for at gøre Sagen endnu mere indviklet ved ogsaa at søge de naturlige Farver overført, hvortil det udkræves, at der af hver Lysplet paa Afsenderstationen dannes et Spektrum, hvis Farver afsendes den ene efter den anden, og at ligeledes Lyset fra Modtager- apparatets Lysgiver opløses i Farver, hvoraf de rette udvælges af Me- kanismer, der løber synkront med Afsenderens. Valdemar Poulsens Telegrafon. Telefonen har gjort det muligt at sende Talen 100 Mil i et Nu; omsat til elektriske Svingninger iler den gennem en Ledningstraad en Million Gange saa hurtigt som, naar den føres ved Lydbølger gennem Luften. Men at standse Talen i Flug- ten, holde den fast og gemme den hen. ti] det passer os, det kunde Graham Bells Opfindelse ikke hjælpe os til. Derimod løste Edison denne Opgave, idet han opfandt F onografen, ved hvilken en af Lydbølgerne bevæget elastisk Plade med en lille Mejsel præger Talen ind i en Cylinder eller Plade af Voks eller andre Stoffer og senere frem- bringer Talen paany, naar Cylinderen med de indskaarne Mærker glider hen under Mejslen og derved tvinger Pladen i de samme Svingninger som før. Der er imidlertid en iøjnefaldende Forskel mellem Fonogra- fens grove mekaniske og Telefonens fine elektriske Virkemidler, og tidlig maatte det Spørgsmaal opstaa, om det ikke skulde være muligt at tilvejebringe en elektrisk Fonograf af en eller anden Art; men der gik mer end en Snes Aar efter Edisons Opfindelse af den mekaniske Fonograf (1877), inden dette Maal blev naaet. Først i 1899 fremkom der Meddelelse om, at Opgaven var løst af den da ubekendte danske Ingeniør Valdemar Poulsen, og ikke mindst paa Grund af Løsningens