Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN OG LÆGEKUNSTEN 247 Fig. 201. Maveelektrode til at sluge. igennem det, medens Ledningen til Batteriet er sluttet, men hvei Gang Forbindelsen til Batteriet afbrydes under Ankerets Svingninger, tager Strømmen, der — paa Grund af Rullens betydelige Selvinduk- tion (smign. S 66 Bd. I) — ikke godt kan ophøre pludselig, Vejen gen- nem Legemet, idet der i Vindingerne opstaar en elektrisk Spænding, mange Gange større end Batteriets. De saaledcs fremkonni© Strømme gennem Legemet kaldes »Ekstrastrømme«. Ogsaa den saakaldte »Galvanisation«, d. v. s. Behandling med ens- rettede uafbrudte Strømme, anvendes nu meget af Læger, men den kræver Anvendelsen af et Batteri af temmelig mange Elementer — f Eks. 10—20 Kromsyreelementer — for at man kan faa Spænding nok; tillige søger man at gøre Hudens Modstand Gennemgang saa lille som mulig. »Elektroderne«, ved hvilke Strømmen tilføres Legemet, er derfor oftest Metalplader omgivne af Stoffer, der kan gennem- fugtes med Væske (almindeligt Vand eller Saltvand), naar Elektroden skal bruges. Saadanne Elektroder kan ogsaa bruges ved Fara- disation. hvor det dog paa Grund af Induktions- strømmenes høje Spænding er mindre vigtigt at sørge for god Tilledning; ofte anvender man Pensler af Metaltraade. Saa vel ved Faradisation som ved Galvanisation anbringer man ofte den ene eller begge Elektroder Legemet saa tager Strømmen. Man kan f. Eks. stille Fødderne ned i hver sit Vandkar med Metalelektroder og derved faa en Strøm sendt fra den ene Fod til den anden gennem Legemet; men »elektriske Bade« kan ogsaa gives paa mange andre Maader. Undertiden giver man »elektrisk Massage«, idet en Metalrulle, dei føres frem og tilbage over Huden, tjener som den ene Elektrode. I visse Tilfælde fører man den ene Elektrode ind i en eller anden af Legemets Hulheder. Fig. 201 viser saaledes en »Maveelektrode«, der siuges af Patienten, medens en lang Ledningssnor stadig vedligeholder Forbindelsen med Yderverdenen. Den egentlige Metalelektrode er skjult i et gennemhullet Ebonithylster, som imidlertid fyldes af Te eller Vand, som Patienten har drukket. Der kan da bringes en Strøm i Gang mellem Maveelektroden og en anden Elektrode, som f. Éks. anbringes uden paa Maven. Franskmanden d'Arsonval har i de senere Aar udarbejdet Frem- gangsmaader, ved hvilke det blev muligt for Læger at anvende de højspændte, hurtigt skiftende (»højfrekvente«) Vekselstrømme eller Vand, hvorfra i