Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

DEN ELEKTRISKE STRØM 55 Elektromagneter. Det omtaltes Side 9, at man kunde gøre en Strikkepind magnetisk ved at stryge den med Enden af en Magnet- stang. I Virkeligheden bliver ethvert Stykke Jærn eller Staal magne- tisk blot ved at komme i Nærheden af en Magnetstangs ene Ende; er denne en Nordpol, faar Jærnstykket en Sydpol nærmest ved den, en Nordpol længst fra den, og det er Tiltrækningen mellem Magnet- stangens Nordpol og Jærnstykkets ny dannede Sydpol, der faar Jærnet til at hænge fast ved Stangen. Naar en Magnetstangs Nordende lægges tæt mod en anden ligesaa stærk Magnetstangs Sydende, ophæver de hinandens Virkning udadtil og tiltrækker slet ikke Jærnstykker, fordi de nemlig vil søge at magnetisere dem paa modsat Vis. Man har Grund til at antage, at de Smaadele, hvoraf Jærnet be- staar — Jærnmolekylerne — hver for sig er smaa Magneter, og naar Jærnet i Almindelighed ikke viser sig magnetisk, er det blot, fordi disse Smaamagneter ligger i Uorden. Men nærmes en Magnetstangs Nordende N, til et Jærnstykke, AB, saa vil alle Smaamagneterne dreje sig og vende deres Sydender henimod N, deres Fig. 38. Jærn magnetiseres ved Smaa- magneternes Ordning. Nordender bort fra den, som det er antydet i Fig. 38. AB bliver der- ved til en Magnet med Nordenden til højre, Sydenden til venstre. Inde i denne Magnet ligger en Nordpol overalt tæt til en Sydpol og op- hæver dens Virkning; kun ved Enderne bliver der »fri Magnetisme«, som kan virke udadtil. I Virkeligheden er Ordningen mindre fuld- kommen, saa at der ogsaa bliver nogen fri Magnetisme lidt henad Si- derne i Nærheden af Enderne. Paa samme Maade som AB tænkes enhver Magnet at være dannet af ordnede Smaamagneter. Brækker man en Magnet over, vil hver af de to Dele være en fuldstændig Magnet med Nordpol ved den ene Ende, Sydpol ved den anden; dette forstaas let af Fig. 38, naar man her tænker sig AB overskaaret ved Linjen ab og de to Stykker taget fra hinanden, uden at Smaamagneternes Orden forandres. I blødt Jærn er Smaamagneterne lette at dreje, men de vender let tilbage til den gamle Uorden, saasnart den magnetiserende Kraft op- hører. I haardt Staal drejes de vanskeligere; der maa gentagne Stryg- ninger til for at faa dem nogenlunde godt ordnet; men saa beholder de til Gengæld deres Stillinger, saa at man faar dannet en varig Magnet. Hvis enhver Magnetisering bestaar i en Drejning af Smaamagneter, maa vi vente, at den elektriske Strøm kan virke magnetiserende; thi