Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
DEN ELEKTRISKE STRØM
kort nok til at komme i Glød; straks efter vil navnlig en Jærn traad
let smelte eller brænde over. — Ved de almindelige elektriske Gløde-
lamper udsendes Lyset fra en tynd Kul- eller Metaltraad indesluttet
i en lufttom Glasbeholder; men der vilde ved de hyppigst anvendte
Lamper kræves ca. 50 eller 100 Kromsyreelementer til at fremkalde
Lys af den sædvanlige Styrke.
En af de simpleste af Strømmens mangeartede kemiske Virk-
ninger — »elektrolytiske« plejer man at kalde dem — faar vi frem
ved at lede den gennem en Opløsning af Kobbervitriol, idet to Kobber-
strimler (eller to tykke Kobbertraade, der er hamrede flade i den ene
Ende) sættes i forbindelse med hver sin af et Elements eller Batteris
Poler og neddyppes i et Glas med Opløsningen. Hvis vi havde indskudt
vor Strømmaaler mellem Batteriet og den ene Kobberstrimmel, vilde
vi se Kompasnaalen gøre Udslag, naar Strimlerne dyppes ned i Væ-
sken. Ved at anvende brede Strimler, der bringes tæt til hinanden
(uden Berøring) kan vi faa en temmelig stærk Strøm. — Under Strøm-
mens Gang vil der sætte sig Kobber (som et sort eller rødt Pulver eller
et fast Lag efter Omstændighederne) paa den Strimmel, der staar i
Forbindelse med den negative Pol, medens den anden Strimmel sam-
tidig afgiver ligesaa meget Kobber til Væsken og derved efterhaanden
svinder ind — hurtigst, naar Strømmen er stærk. Vi kan sige, at Strøm-
men fører Kobber med sig gennem Væsken fra den ene Strimmel til
den anden, ligesom den inde i galvaniske Elementer fører Brint med
sig fra Zinken hen imod Kobberet eller Kullet.
I Virkeligheden er de enkelte Kobber- eller Brintatomer positiv
elektriske og føres derfor af de elektriske Kræfter i Strømmens Ret-
ning; men tillige er Resten af Kobbervitriol- eller Syremolekylet (Svov-
let og Ilten) negativ elektrisk og føres af Strømmen i den modsatte
Retning.
Hvis den Kobberstrimmel, der modtager Kobber, erstattes mod
en Genstand af andet Metal (f. Eks. en Blytraad eller en Tiøre), vil
denne Genstand bliv© overtrukket mod et L<ig Kobber af voks6nd.6
Tykkelse.
Et smukt lille Forsøg kan vi gøre, naar vi i Stedet for Kobber-
vitriol og Kobberelektroder tager en Opløsning af eddikesurt eller sal-
petersurt Blyilte, bøjer en Blytraad i Form af et stort U, sætter den
i Foibindelse med Batteriets positive Pol og dereftør stikker en a/nden
Blytraad, som staar i Forbindelse med den negative Pol, ned midt i
U et. Dei vil da vokse ligesom et helt Træ af glinsende Krystaller frem
af den sidstnævnte Traad; det er Bly, som af Strømmen føres fra U’et
hen til den lige Traad.