Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
54 DEN ELEKTRISKE STRØM kort nok til at komme i Glød; straks efter vil navnlig en Jærn traad let smelte eller brænde over. — Ved de almindelige elektriske Gløde- lamper udsendes Lyset fra en tynd Kul- eller Metaltraad indesluttet i en lufttom Glasbeholder; men der vilde ved de hyppigst anvendte Lamper kræves ca. 50 eller 100 Kromsyreelementer til at fremkalde Lys af den sædvanlige Styrke. En af de simpleste af Strømmens mangeartede kemiske Virk- ninger — »elektrolytiske« plejer man at kalde dem — faar vi frem ved at lede den gennem en Opløsning af Kobbervitriol, idet to Kobber- strimler (eller to tykke Kobbertraade, der er hamrede flade i den ene Ende) sættes i forbindelse med hver sin af et Elements eller Batteris Poler og neddyppes i et Glas med Opløsningen. Hvis vi havde indskudt vor Strømmaaler mellem Batteriet og den ene Kobberstrimmel, vilde vi se Kompasnaalen gøre Udslag, naar Strimlerne dyppes ned i Væ- sken. Ved at anvende brede Strimler, der bringes tæt til hinanden (uden Berøring) kan vi faa en temmelig stærk Strøm. — Under Strøm- mens Gang vil der sætte sig Kobber (som et sort eller rødt Pulver eller et fast Lag efter Omstændighederne) paa den Strimmel, der staar i Forbindelse med den negative Pol, medens den anden Strimmel sam- tidig afgiver ligesaa meget Kobber til Væsken og derved efterhaanden svinder ind — hurtigst, naar Strømmen er stærk. Vi kan sige, at Strøm- men fører Kobber med sig gennem Væsken fra den ene Strimmel til den anden, ligesom den inde i galvaniske Elementer fører Brint med sig fra Zinken hen imod Kobberet eller Kullet. I Virkeligheden er de enkelte Kobber- eller Brintatomer positiv elektriske og føres derfor af de elektriske Kræfter i Strømmens Ret- ning; men tillige er Resten af Kobbervitriol- eller Syremolekylet (Svov- let og Ilten) negativ elektrisk og føres af Strømmen i den modsatte Retning. Hvis den Kobberstrimmel, der modtager Kobber, erstattes mod en Genstand af andet Metal (f. Eks. en Blytraad eller en Tiøre), vil denne Genstand bliv© overtrukket mod et L<ig Kobber af voks6nd.6 Tykkelse. Et smukt lille Forsøg kan vi gøre, naar vi i Stedet for Kobber- vitriol og Kobberelektroder tager en Opløsning af eddikesurt eller sal- petersurt Blyilte, bøjer en Blytraad i Form af et stort U, sætter den i Foibindelse med Batteriets positive Pol og dereftør stikker en a/nden Blytraad, som staar i Forbindelse med den negative Pol, ned midt i U et. Dei vil da vokse ligesom et helt Træ af glinsende Krystaller frem af den sidstnævnte Traad; det er Bly, som af Strømmen føres fra U’et hen til den lige Traad.