Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ELEKTRISKE STRØM
53
Enderne, som bør være nogenlunde lange, snos en Gang eller to om
hinanden, og Traaden befæstes til Kompasset ved lidt Frimærkepapir
el. deal. For at give den saaledes dannede Strømmaaler et' nogenlunde
fast Underlag, fastgør man den til et Bræt eller et ikke for lille Pap-
stykke, den kan f. Eks. som vist i Fig. 37 bindes til en Prop, som
derefter limes paa Brættet; herved bør man passe, at Kompasset bliver
vandret og Naalen frit bevægelig, naar Brættet ligger paa Forsøgs-
bordet. Ledningstraadenes frie Dele bøjes ned og befæstes til Under-
laget (f. Eks. ved Ijak), og paa deres yderste ikke isolerede Ender maa
der helst anbringes Klemskruer, for at man let kan indskyde Strøm-
maaleren i en Strømledning.
Naar Apparatet skal bruges, drejes Brættet saaledes, at Kompas-
naalens Nordende staar lige over Nordmærket, og man maa passe ikke
senere under Forsøgene at forskyde Brættet. Fører vi nu Lednings-
traade fra et galvanisk Elements eller Batteris Poler hen til Strøm-
maalerens Klemskruer, gør
Naalen, idet Strømmen slut-
tes, et Udslag, hvis Størrelse
man kan opskrive og bruge
som Udtryk for Strømmens
Styrke. Ved at anvende et
eller flere Elementer, ind-
skyde længere eller kortere,
tykkere eller tyndere Traade
o. s. v. faar vi Udslag af forskellig Størrelse svarende til forskellige
Strømstyrker. Dog maa man ikke tro, at den dobbelte Strømstyrke
giver det dobbelte Udslag. Et Udslag paa 45° (d. v. s. fra Nord til
Nord-Vest) angiver en Strøm langt mer end dobbelt saa stærk som
den, der frembringer et Udslag paa 221/2° (fra N. til N.-N.-V.).
Foruden at virke paa Magneter i Ledningens Nærhed frembringer
Strømmen altid i selve Ledningen en Varmeudvikling. Hvor
en nogenlunde stærk Strøm sendes gennem en tynd Traad, bliver denne
Varmeudvikling saa stærk, at den kan bringe Traaden i Glød. Ved et
enkelt eller ganske faa Elementer kan vi dog kun gløde et ganske kort
Traadstykke, thi en lang tynd Traad vilde gøre Strømmen svag. For-
søget kan udføres paa den Maade, at en ganske fin Platintraad eller
Jærntraad (blankskrabet) vikles op om Enden af en tyk Kobbertraad,
der er forbundet med Batteriets ene Pol; et Stykke af den tynde Traad
rager dog frit ud, og langs dette Stykke lader man Enden af en tyk
Kobbertraad fra den anden Batteripol glide hen imod den første Kobber-
traad, indtil den mellemliggende Strækning af den fine Traad er blevet
Fig. 37. En hjemmelavet Strømmaaler.