Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
DEN ELEKTRISKE STRØM 53 Enderne, som bør være nogenlunde lange, snos en Gang eller to om hinanden, og Traaden befæstes til Kompasset ved lidt Frimærkepapir el. deal. For at give den saaledes dannede Strømmaaler et' nogenlunde fast Underlag, fastgør man den til et Bræt eller et ikke for lille Pap- stykke, den kan f. Eks. som vist i Fig. 37 bindes til en Prop, som derefter limes paa Brættet; herved bør man passe, at Kompasset bliver vandret og Naalen frit bevægelig, naar Brættet ligger paa Forsøgs- bordet. Ledningstraadenes frie Dele bøjes ned og befæstes til Under- laget (f. Eks. ved Ijak), og paa deres yderste ikke isolerede Ender maa der helst anbringes Klemskruer, for at man let kan indskyde Strøm- maaleren i en Strømledning. Naar Apparatet skal bruges, drejes Brættet saaledes, at Kompas- naalens Nordende staar lige over Nordmærket, og man maa passe ikke senere under Forsøgene at forskyde Brættet. Fører vi nu Lednings- traade fra et galvanisk Elements eller Batteris Poler hen til Strøm- maalerens Klemskruer, gør Naalen, idet Strømmen slut- tes, et Udslag, hvis Størrelse man kan opskrive og bruge som Udtryk for Strømmens Styrke. Ved at anvende et eller flere Elementer, ind- skyde længere eller kortere, tykkere eller tyndere Traade o. s. v. faar vi Udslag af forskellig Størrelse svarende til forskellige Strømstyrker. Dog maa man ikke tro, at den dobbelte Strømstyrke giver det dobbelte Udslag. Et Udslag paa 45° (d. v. s. fra Nord til Nord-Vest) angiver en Strøm langt mer end dobbelt saa stærk som den, der frembringer et Udslag paa 221/2° (fra N. til N.-N.-V.). Foruden at virke paa Magneter i Ledningens Nærhed frembringer Strømmen altid i selve Ledningen en Varmeudvikling. Hvor en nogenlunde stærk Strøm sendes gennem en tynd Traad, bliver denne Varmeudvikling saa stærk, at den kan bringe Traaden i Glød. Ved et enkelt eller ganske faa Elementer kan vi dog kun gløde et ganske kort Traadstykke, thi en lang tynd Traad vilde gøre Strømmen svag. For- søget kan udføres paa den Maade, at en ganske fin Platintraad eller Jærntraad (blankskrabet) vikles op om Enden af en tyk Kobbertraad, der er forbundet med Batteriets ene Pol; et Stykke af den tynde Traad rager dog frit ud, og langs dette Stykke lader man Enden af en tyk Kobbertraad fra den anden Batteripol glide hen imod den første Kobber- traad, indtil den mellemliggende Strækning af den fine Traad er blevet Fig. 37. En hjemmelavet Strømmaaler.