Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

268 ELEKTRICITETEN OG KRIGEN andre Ord opstaa en højst forunderlig Kamp om Luften, hvorved det vil være ulige lettere at hindre eller hæmme Modstandernes Brug af den som Færdselsvej for elektriske Bølger end at sikre sin egen ufor- styrrede Benyttelse af den. Den, som raader over de fleste forskellige Systemer for traadløs Telegrafering og tillige fuldkomnest forstaar at afstemme sine Apparater for ganske bestemte Bølgelængder, har bedst Udsigt til at staa sig i denne Kamp, og det er vel bl. a. af denne Grund, at den tyske Krigsmagt foruden de tidligere gnisttelegrafiske Syste- mer ogsaa har indført Valdemar Poulsens Lysbuetelegrafi. For Fjærn- styringen af Krigsmaskiner er Indgreb af fremmede elektriske Bøl- ger endnu mere betænkelig, fordi de derved frembragte Virkninger — f. Eks. en Sprængning i urette Tid — kan blive skæbnesvangre. Det er jo tidligere (S. 228) omtalt, at man har søgt ved forskellige Mid- ler at hindre Virkninger af uvedkommende Bølger, men Vanskelig- hederne herved bliver naturligvis særlig store i Krigstid, naar For- styrrelse ligefrem tilstræbes. Det er her ikke nok at give Modtager- apparaterne »en dirkefri Laas«, som kun kan aabnes af en bestemt »Nøgle« — f. Eks. en bestemt Sammensætning af længere og kortere Rækker af Bølger med bestemt Bølgelængde: man maa tillige gøre det saa vanskeligt som muligt for Fjenden at opdage og eftergøre denne Nøgle saa vel som at forhindre Ejeren i at benytte den. Maaling af Projektilers Hastighed. Elektriciteten tages ikke blot under Kampe og Manøvrer til Lands og til Vands i Krigsvæse- nets Tjeneste; ogsaa under den forberedende Virksomhed, ved hvil- ken Vaaben tilvirkes eller undersøges, yder den værdifuld Hjælp. Blandt andet benyttes elektriske Maalemetoder ved Undersøgelser over Projektilers Hastighed. En af de simpleste Maader, hvorpaa saadanne Maalinger kan ud- føres, er antydet i Fig. 224. Til venstre ses en »S m aa tid s m a a- 1 e r« eller »Kronograf« A at Wheatstones Konstruktion. Den bestaar af et Urværk, som sættes i meget hurtig Bevægelse af et Lod F, men kan standses af en Elektromagnet, naar denne faar Strøm fra det gal- vaniske Batteri P og derved tiltrækker sit Anker. C er en Kanon, foran hvis Munding der i en Ramme H er anbragt en Metaltraad f. Igennem denne er Strømmen til Kronografeiektromagneten sluttet, saa at Urværket holdes i Ro, indtil det Øjeblik, da et Projektil, der skydes ud af Kanonen, river Traaden f itu og derved afbryder Strøm- men. Urværket sætter sig da i Gang, men standser paany, naar Pro- jektilet træffer en Skive M og derved fremkalder en ny Strømslut- ning. Urviserne angiver, hvor længe Uret har løbet; er dette f. Eks.