Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

282 ELEKTRICITETENS NATUR Luften støvfri, kan Temperaturen gaa noget lavere ned, inden der dannes Draaber, og disse benytter nu de i Luften tilstedeværende Ioner som Kærner i Stedet for Støvkornene — lettest de negative og først ved endnu stærkere Afkøling ogsaa de positive. Indeslutter en Glas- beholder støvfri, vanddampholdig og ioniseret Luft, saa er denne fuld- stændig klar og gennemsigtig, og man kan ikke se det mindste til Ionerne; men dersom man pludselig fortynder Luften og derved til- vejebringer en pludselig Afkøling af passende Størrelse, dannes der i Beholderen V anddraaber om de negative Ioner — et mindre Antal større Draaber eller en Taage af talrige smaa Draaber, eftersom Luf- ten indeholder faa eller mange Ioner. Idet hver Draabe som Kærne har en negativ Ion, og denne atter har en Elektron som Kærne (eller maaske er en Elektron), kan det siges, at Draaberne synliggør de en- kelte Elektroners Plads i Luften. Om der saa kun var en eneste Ion i Beholderens Luft, kunde man paa denne Maade opdage den. — Af den Tid en paa denne Maade dannet Taage bruger til at »sætte sig«, idet de enkelte Draaber synker til Bunds, kan man beregne Draaber - nes Størrelse, og da man tillige kan bestemme Størrelsen af den hele fortættede Vandmængde og af den Elektricitetsmængde alle Draa- berne tilsammen tilfører Underlaget, bliver det muligt gennem For- søg af denne Art at udfinde, hvor stor en Elektricitetsmængde en en- kelt Elektron repræsenterer. Den er saa ringe at i en lysende 16 Lys Kul- traadslampe fører Strømmen nogle Billioner Elektroner gennem et Tværsnit af Traaden i en Milliontedel af et Sekund. Man vil af det foregaaende forstaa, at de sidste Aars mærkelige Opdagelser saa langt fra at omstyrte Atomlæren, snarere har draget den fra Spekulationernes tynde Luft ned i den haandgribelige Virke- lighed, idet de har gjort det muligt saa at sige at pege paa de enkelte Atomer eller Molekyler, ja selv paa de langt mindre Elektroner. En anden Sag er det, at det nu ikke længere gaar ari, som mange før var tilbøjelige til, at opfatte Atomerne som usammensatte, ubrydelige Helheder, end mindre som smaa haarde Kugler uden indre Bevægelse. Saavel Uranium og Radium som de andre Straalestoffer, saa vidt man har kunnet undersøge dem, viser sig i alle kemiske Forhold som virkelige Grundstoffer, hvis Atomvægt det har været muligt at bestemme efter de sædvanlige Metoder; den er for Uranium omtrent 238 og for Radium 226, naar Brintens Atomvægt sættes som Enhed. Men deres Straale virksomhed er en Proces af ganske anden Art end de kemiske Processer, hvorved Grundstoffer forbindes og adskilles. Den foregaar ganske upaavirket af de kemiske Forbindelser, hvori Straalestofferne indgaar. Den medfører Omdannelser, hvorved Stof-