Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETENS NATUR 283 ferne faar helt nye kemiske Egenskaber. Og den sker under en Energi- udfoldelse Tusinder Gange mægtigere end ved nogen kemisk Proces. Hvis vi ikke helt skal opgive vore tidligere Forestillinger om Grund- stoffer og om kemisk Virksomhed, maa vi derfor sige, at ved Straale- virksomheden foregaar der en Grundstof forvandling, idet selve Ato- merne sønderbrydes — eller eksploderer maa vi snarere kalde det, naar vi betænker, at Heliumatomer og Elektroner udslynges med ufat- telig Fart. Ved Uraniums Forvandling til Radium foregaar der mindst. 4 Omdannelser af det oprindelige Uraniumatom, den ene under Ud- sendelse af en ^-Partikel (Elektron), de tre andre under Udslyngning af en «-Partikel (Heliumatom) hver Gang; dette stemmer med, at Helium har Atomvægten 4, og at Uraniums Atomvægt er 12 større end Radiums. Radiumatomet omdannes saa videre, indtil der efter Udsendelse af 5 «-Partikler og 3 /^-Partikler fremkommer et mere stabilt Atom, rimeligvis et Bly atom. Den Energi, der træder frem ved disse Forvandlinger, kan ikke komme fra noget andet Sted end Atomernes Indre. I hvad Form den er der, véd vi ikke; men der er dog al Grund til at tro, at de Helium- atomer og Elektroner, som under Atomets Omdannelser løsriver sig fra det, forud kredsede rundt i Atomet med en lignende vældig Fart som den, hvormed de nu flyver frit ud i Rummet. Straalestofferne s Atomer kan med andre Ord ikke være faste døde Stof dele; de maa langt snarere antages at være, hvad man med et Billede hentet fra Astronomien kunde kalde Solsystemer i det smaa — et System af min - dre Stofdele, farende rundt i faste Baner som Himmellegemer i et Solsystem. At alene Straalestoffernes Atomer skulde være saaledes bygget e , medens de andre Grundstofatomer var af ganske anden Art, synes i høj Grad usandsynligt. Langt rimeligere synes det, at Atomerne i det hele taget er sammensatte Bygninger gemmende en indre Energi. For- skellen skulde da blot være, at Straalestoffernes Atomer — der alle hører til de største (tungeste) og derfor antagelig mest sammensatte Grundstof atomer — var »ustabile« i det lange Løb, d. v. s. at de indre Kræfter kun kunde bevare Ligevægten og Sammenhængen i Byg- ningen i et begrænset Tidsrum, medens de andre var stabile. Enten fuldkomment, saa at de kunde vare en absolut ubegrænset Tid, e er blot relativt, saa at cle kunde holde i Billioner eller Trillioner af Aar, medens Levetiden for Uraniumatomer kun er Milliarder af Aar, or Radiumatomer Aartusinder og for flere andre Straalestoffer kun age eller Minutter (se S. 279), ja endog Sekunder. Samtidig med det Spørgsmaal, om det blot er en saadan Grads or-