Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN I NATUREN 291 Paa forskellige Maader har man søgt at udtrykke >)Lynkraften« i Tal, bl. a. ved at støtte sig til Iagttagelser over Lynstrømmens Evne til at magnetisere Jærngenstande i Nærheden af en Lynafleder, hvori Lynet slaar ned, eller dens \ arme virkning, der undertiden kan bringe 2-—3 Millimeter tykke Kobbertraade til at smelte. J\ogle Beregnin- ger af denne Art har givet som Resultat, at kraftige Lyn skulde kunne repræsentere mange Milliarder Hestekræfter. En saa vældig Kraft- udfoldelse samlet paa en saa ringe Plads som den, den tynde Lyn- straale indtager, kan vi ikke finde Mage til ved noget andet Natur- fænomen, og den overgaar langt, hvad der ydes af alle samtidig ar- bejdende Maskiner over hele Jorden. Lynkraften bliver imidlertid noget mindre imponerende, hvis vi i Stedet for at angive den øjeblik- kelige Kraftudfoldelse i Hestekræfter, søger at udtrykke den hele af Lynet repræsenterede Arbejdskraft i Hestekraf ttimer. Denne Stør- relse bliver forholdsvis lille, fordi Lynets Varighed er overmaade kort; den bliver ikke Milliarder, men maaske højt regnet nogle Hundre- der eller Tusinder af Hestekrafttimer; sættes en Hestekrafttimes Væidi til 10 Øre, saa skulde Energien i et Lyn altsaa i det allerhøjeste væie nogle Hundrede Kroner værd. Alle saadanne Beregninger er dog meget lidt at stole paa, da de hviler paa meget usikre Skøn om Lynets Strømstyrke, Spænding og Varighed. Navnlig Spændingen — d. v. s. Spændingsforskellen mel- lem Lynstraalens Ender er det vanskeligt at dømme om. Medens de længste Gnister, der er frembragt ved Forsøg, næppe er stort over et Par Meter, kan Lynstraaler, der gaar fra en Sky ned til Jorden, un- dertiden have en Længde af over et Par Kilometer, og Lyn fra Sky til Sky kan blive endnu længere; man har iagttaget Sky lyn, der var henimod en Snes, ja endog nær ved 50 Kilometer (6—7 Mil). Efter visse ved Forsøg fundne Regler for Sammenhængen mellem Gnist- længde og Spænding, kunde man vente, at der til et Nedslagslyn fra en Sky i en Kilometers (3 200 Fod) Højde krævedes en Spænding af en halv Milliard (500 000 000) Volt eller mere mellem Skyen og Jor- den og til et Sky lyn som det sidst nævnte ca. 25 Milliarder Volt mel- lem Skyerne. Men man tør slet ikke antage, at dette er rigtigt. Sæi- lig for Sky lynenes Vedkommende maa man bl. a. tage i Betragtning, at den tyndere Luft i større Højder gør ringere Modstand mod Lj - nets Gennemgang; desuden har de længste iagttagne Skylyn maaske bestaaet af en Række Udladninger fra en Sky til en nærliggende, fra denne til den næste o. s. v. Efter Udseendet deler man Lynene i Linjelyn, Fladehn og Kuglelyn. Undertiden skal der ogsaa iagttages en fjerde Slags Lar, 19*