Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

let Indtryk af, at det tie fleste Tilfælde blot Tiel, efter at Lynet er er forsvindende ringe, Genstande — f. Eks. ELEKTBICITETEN I NATUREN ZV.:» revne, gennem hvilken den forlod Huset; kort eftei høites en stærk Eksplosion. Lynkuglen havde dannet en Fure i \ induesposten, bæl- tet nogle Trækar paa Bordet og udrevet det omtalte Mos; men den havde ikke frembragt Brandmærker nogetsteds, og skønt den strøg forbi en af Personerne i en Meters Afstand, mærkede han ingen \ arme- fornemmelse. — Det hele lyder saa mærkeligt og utroligt, at man vilde erklære det for Digt eller Indbildning, hvis man ikke havde flere lig- nende Beretninger fra troværdige Kilder. Forøvrigt er det lykkedes ved Eksperimenter at fremkalde Fænomener, som har i alt Jaid nogen Lighed med Kuglelyn. Ved Betragtning af et stærkt Lyn t'aar man varer en kendelig Tid. Grunden hertil er dog i den, at det stærke Lysindtryk holder sig nogen forsvundet; at Lynets Varighed i Virkeligheden kan ofte opdages derved, at hurtigt bevægede faldende Regndraaber eller Hjulene paa et kørende Jærnbanetog synes at staa stille, naar de ses ved et Lyn. En Undersøgelse over Lyn* Varighed kan udføres ved, at man lader en sort Skive, hvorpaa del- er malet en hvid Streg fra Midte til Rand eller et hvidt Kors gennem Centrum, dreje sig hurtigt rundt med bekendt Omdrejningshastighed og iagttager, hvorledes den viser sig i Lynbelysning. Ved Forsøg af denne Art fandt Tyskeren Schmidt under nogle stærke Tordenvejr, at mange Lyn bragte Skivens hvide Kors til at træde skarpt frem i en eller anden Stilling, og han kunde da udregne, at Lynenes bang- hed havde været under V35000 Sekund. Et enkelt Lyn bragte imidlei - tid Skiven til at vise sig graa over det hele; Skiven maa her under Lyn- belysningen mindst have drejet sig den Kvart Omdrejning, der ad- skiller to Korsarme; dette tog 1/i00 Sekund, og Lynet maatte altsaa have varet mindst saa længe, maaske meget længere. I de fleste 1 il- fælde saa man imidlertid to, tre eller flere Kors i forskellige Stillinger enten i hurtig Rækkefølge eller samtidig; disse Lyn maa altsaa ha\e bestaaet af flere Udladninger med ringe eller helt umærkelige Tids- mellemrum. At Lyn ofte bestaar af flere Udladninger, kan ogsaa vises paa an- den Maade. Tyskeren Walter har taget talrige Lynfotog;afier, hvoraf her to gengives (Fig. 233 og 234), ved et Fotografiapparat, som dreje- des rundt af et Urværk, saa at Udladninger, som foregik efter hinan- den i samme Lynbane, viste sig adskilt paa den fotografiske Plade. Fig. 233 fremstiller et Lyn, som bestaar af 5 omtrent lige stærke Ud- ladninger, af hvilke de 4 første har omtrent samme Tidsmellemrum, medens det sidste tøver noget længere; Lynets hele A arighed var 1i Se-