Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

304 ELEKTRICITETEN 1 NATUREN og Fortætningen hører op paa Grund af Mangel paa »Draabekærner«, indtil Luften ved fortsat Stigning er blevet saa stærkt afkølet, at de negative Ioner kan gøre Tjeneste som Draabekærner. Fortætningen begynder da paany, og Draaberne, der synker ned med de negative Joner, vil danne en negativ elektrisk Sky eller Regn med negativ elek- trisk Ladning, medens den videre opstigende' Luft har positive Ioner i Overskud. Fortsættes Stigningen og Afkølingen, vil der ogsaa dan- nes Draaber om disse; vi faar da en positiv Sky eller positivt Nedslag. At Nedslag ofte er elektrisk, kan paavises ved Forsøg. Det er sagt S. 273, at i Luft, der indeholder positive og negative Ioner, vil disse søge at slutte sig sammen til uelektriske Dele, saa at Ionernes Antal efterhaanden vilde tage af, og Luften tilsidst bliver helt ionfri, hvis der ikke dannedes nye Ioner ved en eller anden ioni- serende Indflydelse. En saadan maa da stadig være til Stede ude i Na- turen, siden Lufthavet stadig indeholder Ioner i store Mængder. En Kilde til løndannelse har vi i de mange Ildsteder; hvorfra der opstiger ioniseret Luft; men Forsyningen herfra er som en Draabe i Havet. Hovedkilden til Ioniseringen af de lavere Luftlag er utvivlsomt at søge i Straalestoffernes Virksomhed. Medens man til at begynde med ansaa Radium for et overmaade sjældent Stof, som kun fandtes i nogle faa Mineralier, kom man senere til den Erkendelse, at det er udbredt overalt i Jordskorpen, ganske vist i overmaade smaa Mængder — f. Eks. 1 Gram i 10 000 Kubikmeter Jord — men dog tilstrækkeligt til at foraarsage en betydelig Ionisering af Luften. Man fandt først, at Luft, som suges op af Jorden, ikke blot selv er ioniseret, men ogsaa ioniserer Luft, hvormed den blandes, ja endog kan meddele sin ioniserende Egenskab til Genstande, den stryger hen over; en nær- mere Undersøgelse af Grundluftens Forhold har gjort det utvivlsomt, at den indeholder det S. 279 omtalte straale virksomme Omdannelses- produkt af Radium, den saakaldte Radiumemanation, og at det er Straaler fra denne og andre af Radiums Omdannelsesprodukter, der virker ioniserende. Naar Lufttrykket synker, suges en Del af Grundluften op af Jor- den, og idet den blander sig med Luften ovenfor og føres af Sted med Vinden eller til Vejrs med opstigende Luftstrømme, kan den bidrage til Luftens Ionisering langt fra det Sted, hvor den er udviklet af Jor- dens Radium. Under stigende Lufttryk trænger der omvendt Luft ned i’ Jorden, og denne vil saaledes afvekslende indaande ionfattig Luft og udaande ioniseret og straalevirksom Luft. At disse Forhold har Betydning for Vejrforholdene, kan der næppe være Tvivl om, og det synes ikke urimeligt, at ogsaa Menneskers Befindende kan paa-