Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
ELEKTRICITETEN 1 NATUREN
og Fortætningen hører op paa Grund af Mangel paa »Draabekærner«,
indtil Luften ved fortsat Stigning er blevet saa stærkt afkølet, at de
negative Ioner kan gøre Tjeneste som Draabekærner. Fortætningen
begynder da paany, og Draaberne, der synker ned med de negative
Joner, vil danne en negativ elektrisk Sky eller Regn med negativ elek-
trisk Ladning, medens den videre opstigende' Luft har positive Ioner
i Overskud. Fortsættes Stigningen og Afkølingen, vil der ogsaa dan-
nes Draaber om disse; vi faar da en positiv Sky eller positivt Nedslag.
At Nedslag ofte er elektrisk, kan paavises ved Forsøg.
Det er sagt S. 273, at i Luft, der indeholder positive og negative
Ioner, vil disse søge at slutte sig sammen til uelektriske Dele, saa at
Ionernes Antal efterhaanden vilde tage af, og Luften tilsidst bliver
helt ionfri, hvis der ikke dannedes nye Ioner ved en eller anden ioni-
serende Indflydelse. En saadan maa da stadig være til Stede ude i Na-
turen, siden Lufthavet stadig indeholder Ioner i store Mængder. En
Kilde til løndannelse har vi i de mange Ildsteder; hvorfra der opstiger
ioniseret Luft; men Forsyningen herfra er som en Draabe i Havet.
Hovedkilden til Ioniseringen af de lavere Luftlag er utvivlsomt at
søge i Straalestoffernes Virksomhed. Medens man til at begynde med
ansaa Radium for et overmaade sjældent Stof, som kun fandtes i nogle
faa Mineralier, kom man senere til den Erkendelse, at det er udbredt
overalt i Jordskorpen, ganske vist i overmaade smaa Mængder —
f. Eks. 1 Gram i 10 000 Kubikmeter Jord — men dog tilstrækkeligt
til at foraarsage en betydelig Ionisering af Luften. Man fandt først,
at Luft, som suges op af Jorden, ikke blot selv er ioniseret, men
ogsaa ioniserer Luft, hvormed den blandes, ja endog kan meddele
sin ioniserende Egenskab til Genstande, den stryger hen over; en nær-
mere Undersøgelse af Grundluftens Forhold har gjort det utvivlsomt,
at den indeholder det S. 279 omtalte straale virksomme Omdannelses-
produkt af Radium, den saakaldte Radiumemanation, og at det er
Straaler fra denne og andre af Radiums Omdannelsesprodukter, der
virker ioniserende.
Naar Lufttrykket synker, suges en Del af Grundluften op af Jor-
den, og idet den blander sig med Luften ovenfor og føres af Sted med
Vinden eller til Vejrs med opstigende Luftstrømme, kan den bidrage
til Luftens Ionisering langt fra det Sted, hvor den er udviklet af Jor-
dens Radium. Under stigende Lufttryk trænger der omvendt Luft
ned i’ Jorden, og denne vil saaledes afvekslende indaande ionfattig
Luft og udaande ioniseret og straalevirksom Luft. At disse Forhold
har Betydning for Vejrforholdene, kan der næppe være Tvivl om, og
det synes ikke urimeligt, at ogsaa Menneskers Befindende kan paa-