Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN I NATUREN 303 Menneskers Haar, oprakte Hænder o. a. De meget omstridte »L\gte- mænd«, smaa Lys, der undertiden skal vise sig paa fugtige Enge, an- ses af nogle for St. Elmsild paa flad Jord. Læren om Elektroner og Ioner har bragt os et langt Skridt frem med Hensyn til Forstaaelsen af den atmosfæriske Elektricitet; men Forholdene er dog saa indviklede, at vi endnu har mange Skridt til- bage. Her maa vi nøjes med nogle spredte Bemærkninger om Sagen. Talrige Undersøgelser har godtgjort, at der altid i Atmosfæren findes større eller mindre Mængder af de positive og negative Smaa- dele, som vi har kaldt Ioner. Om Antallet i en bestemt Luftmængde kan man faa et Begreb ved at lede et afmaalt Luftrumfang gennem et Rør, hvori der findes en Genstand, som er saa stærkt positiv elek- trisk, at den drager alle de negative Ioner til sig. Af den Formindskelse Genstandens positiv elektriske Ladning derved lider, kan det udreg- nes, hvor mange negative Ioner, den har indfanget, under Forudsæt- ning af, at hver Ion har afgivet én Elektron til Genstanden; som nævnt S. 282 har man nemlig fundet, hvor stor en Elektricitetsmængde en Elektron repræsenterer. I Praksis er Fremgangsmaaden dog ikke saa let og lige til, som det kunde synes. Antallet af Ioner er meget for- skelligt under forskellige Forhold, men i Almindelighed maa man regne med Hundredetusinder i en Liter. Dette svarer dog til en overmaade ringe Ledningsevne hos Luften, da hver enkelt Ion kun fører en over- maade ringe Elektricitetsmængde. Selv om den elektriske Spænding stiger med nogle hundrede Volt for hver Meter man gaar til Vejrs, bliver det derfor kun en overordentlig svag elektrisk Strøm eller Elek- tricitetsudveksling, der foregaar gennem Luften ved at de positive Ioner føres nedad, de negative opad af de elektriske Kræfter. Alligevel vilde denne Elektricitetsstrømning naturligvis udjævne alle Spændingsforskelle mellem Jorden og forskellige Dele af Atmos- færen, hvis der ikke var medvirkende Aarsager, som frembragte Spæn- dingsforskelle. Man har langtfra endnu fuld Klarhed over denne Sag, men utvivlsomt spiller det herved en Rolle, at de negative og positive Ioner har ulige Bevægelighed, ulige Tilbøjelighed til at hæfte sig ved faste Genstande og ulige Evne til at optræde som Draabekærner ved Vanddamps Fortætning (S. 282). Denne sidste Forskel giver bl. a. en Mulighed for at forklare Fremkomsten af positive og negative Skyei paa følgende Maade: Naar en Luftstrøm stiger til Vejrs, vil den udvides og afkøles, og hvis den indeholder megen Vanddamp, vil en Del af denne fortætte sig til Draaber om de af Luftstrømmen medførte Støvdele, som da synker ned. Jo højere Luften kommer op, des støvfriere bliver den,