Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETEN I NATUREN 311 gelmæssigheder m. m. Muligvis er de saakaldte Stjærnetaagers Lys Fluorescenslys, fremkommet ved de elektriske Smaadeles Ind- trængen i store Luftmasser i Rummet. Og rimeligvis har de omvan- drende elektriske Hærskarer endnu andre vigtige Hverv i Verdensord- ningen. Fremtidsmaal. Den nyvundne Erkendelse af Sammenhængen mel- lem Vejrforholdene og Atmosfærens elektriske Tilstand, vil maaske i sin videre Udvikling komme Vejrvidenskaben saaledes til Gode, at Vejrforudsigelser kan gives med større Sikkerhed, end det nu er Til- fældet. Et andet Spørgsmaal er det, om det voksende Kendskab til Elektriciteten i Naturen ogsaa vil kunne hjælpe Menneskene til det saa ivrigt eftertragtede Herredømme over Vejret? Helt urimeligt synes det ikke, at vi med Tiden kunde lære lidt afVejrmagerkunsten. Ganske vist er der ikke nogen Udsigt til, at vi kan standse \ inden eller forandre dens Retning, saa at fugtige Luftstrømninger føres hen over tørre Landstrækninger eller omvendt; heller ikke synes det rime- ligt, at vi i nævneværdig Grad kan paavirke Luftstrømmes Synken viler Stigen med deraf følgende Temperaturforandringer og Fortæt- ning af Vanddamp. Det kunde imidlertid tænkes, at der over en Egn, som vansmægter efter Regn, befinder sig Luftmasser, som er rige paa A'anddamp og kolde nok til, at Dampen kunde fortætte sig, men blot mangler Ioner, der kan gøre Tjeneste som Draabekærner (se S. 282). Kunde man — f. Eks. ved Opsendelse af Luftballoner med Straale- stof — ionisere denne Luft, vilde Fortætningen indtræde. Den Frem- tidsmulighed, at man vil naa til paa en eller anden Maacle at kunne paavirke Luftens lonholdighed og derved i visse Tilfælde fremskynde Dannelsen af Nedslag, kan næppe betragtes som absolut urimelig. En Art Vejrmageri i mindre Stil er forsøgt af den ansete engelske Fysiker Oliver Lodge. Ud fra den Iagttagelse, at elektriske Udlad- ninger kan bringe Støv-, Røg- eller Taagepartikler til at samle sig til større Fnug eller Draaber, som hurtigt synker ned, prøvede Lodge for nogle Aar siden at sprede Taage ude i fri Luft. Paa Toppen af en Bygning i Liverpool anbragte han en høj Stang; et Bundt fine Spidser paa Toppen af denne blev gennem en godt isoleret Ledningstraad fra en Fordelingselektrisermaskine bragt paa en meget liøj Spænding. Undertiden støttedes Spidsernes Virkning af en Gasflamme, og det lykkedes paa denne Maacle under en tæt Taage at tilvejebringe et klart Rum ud til en Afstand af halvhundrede Meter fra Flammen. Lodge mener, at man ved en Række Apparater af denne Art langs en Flod