Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

312 ELEKTRICITETEN I NATUREN eller Havnestrækning kunde muliggøre Sejlads, Losning og Ladning under Taage. Heller ikke synes det utænkeligt, at man ved lignende Fremgangsmaader en Gang vil blive i Stand til at fremkalde Regn af lavtstaaende Skyer. I Fabriksrum el. desk kunde Metoden bruges til Fjærnelse af Støv, Blydampe o. a. Lodge har senere i Stedet for Elektrisermaskinen anvendt en Vekselstrømsgenerator og saa ved Transformator og Ligeretter faaet højspændt ensrettet Strøm lige- som ved de S. 139 omtalte Forsøg med Elektrokultur; men det har dog vist sig for kostbart at anvende saadan Taagespredning i Praksis. Hvis man gennem fortsatte Elektrokulturforsøg naar til den Er- kendelse, at Planternes Trivsel staar i direkte Sammenhæng med Luf- tens elektriske Tilstand (Spændingsforskelle, Indhold af Ioner m. m.)? saa aabner der sig Muligheder for i stor Stil at frembringe det »elek- triske Vejr«, der passer bedst for Planterne. Lynets voldsomme Kraftvirkninger har ofte fremkaldt den Tanke, at Mennesket skulde kunne gøre sig til Herre over Lynkraften — ikke blot værge sig mod dens ødelæggende Virksomhed, men ogsaa tvinge den til at udføre nyttigt Arbejde. Denne Tanke er dog kun lokkende for Lyrikeren, ikke for Teknikeren. For ham synes Lynenergien netop at være den slettest mulige Energiform, — voldsom, saa at det synes haabløst at tæmme den, springende, saa at den skulde fanges snart hist, snart her, ustadig, saa at man aldrig aner, naar den indfinder sig, og saa kortvarig, at dens Vælde vilde s vinde ind til Svaghed, naar den skulde fordeles over et længere Tidsrum. Heller ikke den Arbejds- kraft, som giver sig Udslag i den mere normale elektriske Virksomhed i Atmosfæren, frembyder Muligheder for praktisk Udnyttelse i vore Maskiner; dertil er den altfor ubetydelig. Den elektriske Strøm, som under almindelige Forhold gaar ned ad mod en Flade af en Kvadrat- kilometer, er paa Grundlag af nogle Maalinger anslaaet til at være gennemsnitlig noget som en Milliontedel Ampere, og selv om vi tænkte os den fuldt udnyttet oppe fra en Højde, hvor Spændingen var 100 000 Volt større end ved Jordoverfladen, vilde hertil dog kun svare en Arbejdsydelse af Vio eller V7000 Hestekraft; for hele Danmark blev det kun til nogle faa Hestekræfter. Selv om Strømmen gennem Luften var 100 eller 1000 Gange saa stærk som antaget, vilde det dog ikke være noget af Betydning. Teknikerens Ideal af en Energiform er langt snarere end Lyn- kraften den kemiske Energi, der f. Eks. i Stenkul eller Petroleum fin- des samlet i store Mængder paa et ringe Rum, og som her rolig og ubemærket afventer det Øjeblik, da den kaldes frem af sin Uvirk-