Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
64 DEN ELEKTRISKE STRØM Fig. 48. Spændingens Fordeling under Elektrici- tetens Strømning gennem en Metaltraadsledning. stemplerne, som derfor gaar i Staa. I begge Trykmaalerne til venstie vil Vandet da staa højere, end det stod ved a under Strømmens Gang; i begge Trykmaalerne til højre vil det staa lavere, end det stod ved d under Strømmens Gang (se Fig. 47). Forskellen mellem Trykhøj- derne i den venstre og den højre Ledningshalvdel bliver et Udtryk for det største Tryk, Pumpen kan udøve — dens Maksimums- tryk. Fra Vandstrømmen gaar vi nu over til den elektriske Strøm. I Fig. 48 har vi ikke noget Pumpe- værk, der driver Vand gennem en Rørledning, men derimod et gal- vanisk Element E, der driver Elektricitet gennem Metaltraadsledn ingen m o n i den Retning, Pilene viser. Jo større den Elektricitetsmængde er, som i hvert Sekund passerer gennem et Tværsnit af Ledningen, des større »Strømstyrke« siges der at være i Ledningen. En elektrisk Ledning med stor Strømstyrke svarer saaledes til en Vandledning, der fører meget Vand; en »stærk« Strøm vil altsaa blot sige en rigelig Strømning. Ligesom »Vandføringen« var ens overalt i Røret maa Strømstyrken være ens overalt i 1 raaden, selv om den ikke er lige tyk overalt. — Til Vandtrykket i Rørledningen svarer den elektriske Spænding i Traadledningen; denne Spænding kan vi ikke gøre synlig ved saa simple Midler som de lodrette Glasrør i Fig. 47. Men vi vil antage, at man ved fintmærkende Spændingsmaalere har maalt Spændingen i forskel- lige Punkter, a, b, c og d, og at Længden af de punkterede Linier aai} bbt, ccx og ddA, som er tegnet paa Fig. 48, tjener som Udtryk for Spændingens Størrelse i disse Punkter. Vi ser da, at Spændin- gen aftager i den elektriske Strøms Retning, ligesom Trykket af tog i Vandstrømmens y Retning. Lige- som Vandets Bevægelse mødte en vis Modstand i Rørledningen, møder stand i vel som Fig. 49. Spændingens Fordeling, naar Ledningen er afbrudt ved o. Elektricitetens Bevægelse Mod- Traadledningen, og denne elektriske Modstand bliver ligesaa Gnidningsmodstanden i Røret des større, jo længere og tyndere