Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
DEN ELEKTRISKE STRØM
Fig. 48. Spændingens Fordeling under Elektrici-
tetens Strømning gennem en Metaltraadsledning.
stemplerne, som derfor gaar i Staa. I begge Trykmaalerne til venstie
vil Vandet da staa højere, end det stod ved a under Strømmens Gang;
i begge Trykmaalerne til højre vil det staa lavere, end det stod ved d
under Strømmens Gang (se Fig.
47). Forskellen mellem Trykhøj-
derne i den venstre og den højre
Ledningshalvdel bliver et Udtryk
for det største Tryk, Pumpen
kan udøve — dens Maksimums-
tryk.
Fra Vandstrømmen gaar vi nu
over til den elektriske Strøm. I
Fig. 48 har vi ikke noget Pumpe-
værk, der driver Vand gennem en
Rørledning, men derimod et gal-
vanisk Element E, der driver Elektricitet gennem Metaltraadsledn ingen
m o n i den Retning, Pilene viser.
Jo større den Elektricitetsmængde er, som i hvert Sekund passerer
gennem et Tværsnit af Ledningen, des større »Strømstyrke« siges der
at være i Ledningen. En elektrisk Ledning med stor Strømstyrke svarer
saaledes til en Vandledning, der fører meget Vand; en »stærk« Strøm
vil altsaa blot sige en rigelig Strømning. Ligesom »Vandføringen« var
ens overalt i Røret maa Strømstyrken være ens overalt i 1 raaden, selv
om den ikke er lige tyk overalt. — Til Vandtrykket i Rørledningen
svarer den elektriske Spænding i Traadledningen; denne Spænding kan
vi ikke gøre synlig ved saa simple Midler som de lodrette Glasrør i
Fig. 47. Men vi vil antage, at man ved fintmærkende Spændingsmaalere
har maalt Spændingen i forskel-
lige Punkter, a, b, c og d, og at
Længden af de punkterede Linier
aai} bbt, ccx og ddA, som er tegnet
paa Fig. 48, tjener som Udtryk
for Spændingens Størrelse i disse
Punkter. Vi ser da, at Spændin-
gen aftager i den elektriske Strøms
Retning, ligesom Trykket af tog i
Vandstrømmens y Retning. Lige-
som Vandets Bevægelse mødte en
vis Modstand i Rørledningen, møder
stand i
vel som
Fig. 49. Spændingens Fordeling, naar
Ledningen er afbrudt ved o.
Elektricitetens Bevægelse Mod-
Traadledningen, og denne elektriske Modstand bliver ligesaa
Gnidningsmodstanden i Røret des større, jo længere og tyndere