Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

DEN ELEKTRISKE STROM 65 Ledningen er; des svagere bliver derfor den elektriske Strøm, som Elementet kan frembringe. Dersom Ledningen er tyndere paa Strækningen bc end paa den ligesaa lange Strækning ab, vil Spændingsforskellen mellem b og c (»Spændingsfaldet« fra b til c) være større end mellem a og b; der kræ- ves nemlig et større Spændingsoverskud til at drive Elektriciteten gen- nem det tyndere Stykke bc, hvor Modstanden er størst. Afbryder vi Ledningen ved o, (Fig. 49) saa vil Elementet fremdeles søge at sende Elektricitet ud i den venstre Ledningshalvdel og drage Elektricitet til sig fra den højre Halvdel. Derved vil Spændingen stige det førstnævnte Sted og synke det sidstnævnte. Men det vil kun vare et forsvindende Øjeblik, inden Spændingsforskellen mellem de to med hver sin Pol forbundne Ledningsdele har naaet den højeste Værdi, som Elementet kan give — den, som vi tidligere (S. 46) har kaldt Ele- mentets elektromotoriske Kraft. Hvis en Pumpe søger at drive Vand gennem et Vandrør, der er spærret af en Hane, og denne pludselig aabnes, vil Vandstrømmen gennem Røret ikke øjeblikkelig komme i fuld Gang. Det kræver nemlig nogen Tid og Arbejde at give Vandet i Røret Fart. — Dersom man, efter at Strømmen er kommen i fuld Gang, pludselig lukker Hanen, saa er dermed Strømmen afbrudt, og Vandet tvinges til at standse næsten i et Nu (hvis Røret da ikke er elastisk, saa at det kan udvide sig og give Plads for noget Vand). Men idet Vandet modsætter sig en saadan pludselig Standsning, vil det slaa mod Hanen og kan et Øje- blik give den et langt større Tryk, end Pumpen formaar at frem- bringe; maaske kunde Stødet endogsaa sønderbryde en svag Hane eller et andet svagt Sted i Nærheden. Vi kender godt dette Stød fra al- mindelige Hus vandledninger; lader man her en Hane, gennem hvilken Vandet strømmer ud, pludselig smække i, saa kan Vandet ryste Vand- ledningen, saa at det mærkes gennem hele Huset. Paa lignende Maade gaar det ved Slutning og Afbrydning af en elektrisk Strøm. Naar Ledningen sluttes, vil det vare en vis Tid, inden Strømmen naar sin fulde Styrke. Og naar Ledningen pludselig afbrydes, vil Strømmen modsætte sig en pludselig Standsning; der kommer ved Afbrydningsstedet et Øjeblik en betydelig Spænding, som kan være langt større end Elementets elektromotoriske Kraft, ja, saa stor, at Elektriciteten gennembryder Luften, hvorved der dannes en lille Gnist, Afbrydningsgnisten. Gnisten forlænger Strømmens Liv; først naar Gnisten er ophørt, er Strømmen helt standset. Naar en elektrisk Ledning er oprullet til en Traadspole, er det, ligesom om Strømmen havde mere Træghed; den er langsommere til Helge Holst: Elektriciteten. ®