Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

66 DEN ELEKTRISKE STRØM at komme i Gang og vanskeligere at faa standset i en Fart, især naar der er en Jærnkærne inden i Traadspolen. Dette kan vi ikke forstaa veel Sammenligning med en Vandstrøm; vi kan blot sige, at her fore- gaar noget lignende som ved Dannelsen af Induktionsstrømme (S. 61- 62). Naar Strømmen sluttes og er i Færd med at vokse fra Nul til sin fulde Styrke, saa vil Strømmen i hver enkelt Vinding af Traadspolen søge at fremkalde Induktionsstrømme i Nabovindingerne; og da disse Induktionsstrømme vilde gaa i modsat Retning af Batteristrømmen, bliver Resultatet, at denne kun forholdsvis langsomt naar sin fulde Styrke. Naar Ledningen afbrydes, og Strømmen er i Færd med at af- tage fra sin fulde Styrke til Nul, vil der ogsaa opstaa en saadan gen- sidig Induktionsvirkning — »8 e 1 v in d u k t i o n« kalder man det — mellem Traadspolens enkelte Vindinger. Men denne Gang stræber Selv- induktionen at fremkalde Strømme i samme Retning som den svin- dende Batteristrøm. Traadspolens Vindinger bliver saa at sige til et Regiment af Hjælpeelementer, der rykker Batteriets Elementer til Und- sætning og føjer hver sin lille elektromotoriske Kraft til Batteriets for at hjælpe dette til at overvinde den svære Hindring mod Strømmens Gang, som Ledningsbruddet forvoldte. Resultatet bliver da, at der dannes en længere Afbrydningsgnist, end om Ledningen ikke havde været oprullet i en Traadspole. Ogsaa uden nogen Traadspole kan man dog godt faa kendelige Af- brydningsgnister, naar man har et galvanisk Element med nogenlunde store, tæt staaende Plader og en kort tyk Ledningstraad (altsaa stærk Strøm). Man kan f. Eks. tage den ene Ende af Traaden ud af dens Klemskrue og stryge Traadenden hen over en ujævn Flade eller Kant paa Skruen; Ujævnheden fremkalder da en Række kortvarige Afbry- delser ledsaget af Gnistren. Enhederne »Ampere«, »Volt« og »Ohm«. Naar man skal angive bestemte Værdier for en eller anden Slags Størrelser — f. Eks. Læng- der, Rumfang, Vægtmængder o. s. v. —, maa man vælge en eller anden Enhed at angive dem i — f. Eks. Længder i Fod eller Meter, Rum- fang i Pot eller Liter, Vægtmængder i Pund eller Kilogram. Saaledes ogsaa med de forskellige Slags elektriske Størrelser. De Enheder, man har valgt for elektrisk Strømstyrke, Spænding og Modstand, bærer Navnene »Ampére« (angpær), »Volt« og »Ohm«, idet man har opkaldt dem efter tre store Elektrikere. At give en anskuelig Forestilling om, hvor store disse Enheder er hver for sig, er nu ikke saa let som ved Længde- og Rummaal, hvor man ligefrem kan frem- vise en Meterstok eller et Litermaal. Et Begreb derom kan man dog