Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
Hus, hvis Ringeanlæg er fremstillet i Fig. 60, S. 76, hører et Pige-
værelse paa Kvisten, og at her ønskes anbragt en Ekstraklokke, som
ringer samtidig med Gangdørsklokken, for at Tjenestepigen oppe paa
sit Værelse kan høre, om der kommer Besøg, naar ingen er hjemme
nede i Lejligheden; kræves hertil et Hjælpebatteri, kan det anbringes
som vist i Fig. 67, hvor a og 1) er »Knaptraaden« og »Klokketraaden«
fra Fællesbatteriets positive og negative Poler.
Fig. 68. Léclanché-Element.
Galvaniske Elementer for Ringeanlæg. Kromsyreelementerne
(S. 50), der kunde være ganske bekvemme til flere elektriske Smaa-
forsøg, vilde slet ikke du til et Ringeanlæg,
da Zinken jo efterhaanden fortæres, selv om
Elementerne ingenting bestiller. Vel egnet til
dette Brug er derimod et af Franskmanden
Léclanché opfundet Element.
Et Léclanché-Element kan være
indrettet som vist i Fig. 68. Her findes inden
i en porøs Lerkrukke en Kulstang eller Kul-
plade omgivet af smaa Stykker Brunsten blan-
det med Kokesstykker. Lerkrukken med Ind-
hold er stillet ned i et Glaskar, hvori staar en
Zinkstang (helst amalgameret); i Glaskarret er
der hældt en Salmiakopløsning, som tillige
gennemtrænge! Lerkrukkens Porer og Brun-
stenen, saa at saavel Kullet som Zinken om-
gives af Salmiakken. Ofte er Lerkrukken for-
Beg for lettere at kunne transporteres. — Ele-
menter af Léclanchétypen kan forøvrigt have mange andre Skikkelser.
I Stedet for en Zinkstang anvendes ofte en Zinkplade, der er bøjet
som en Cylinder uden om Lerkrukken; herved bliver den Modstand,
Strømmen møder inde i Elementet, mindre. Da Lerkrukken kun har
oven tilsmeltet med
til Formaal at holde sammen paa Brunstenen, kan den undværes, idet
Kullet omgives af to Klodser dannede af Brunsten, Kulpulver og et
Bindemiddel; Zinkstangen bindes da i Reglen ved Kavtsjukbaand til
Kullet og Brunstensklodserne, adskilt fra dem ved en Træklods eller
Lerklods (se Fig. 69). Man har ogsaa »Poseelementer«, hvor Pulver-
blandingen holdes sammen om Kullet af en Tøj pose.
Elementet har positiv Pol ved Kullet, negativ ved Zinken, og naar
Ledningen sluttes, gaar Strømmen altsaa inde i Elementet fra Zink
gennem Væsken til Kullet. Under Strømmens Gang opløses der Zink,
og derved frigøres Brint, som imidlertid vilde komme frem henne ved