Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
84 ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE Hus, hvis Ringeanlæg er fremstillet i Fig. 60, S. 76, hører et Pige- værelse paa Kvisten, og at her ønskes anbragt en Ekstraklokke, som ringer samtidig med Gangdørsklokken, for at Tjenestepigen oppe paa sit Værelse kan høre, om der kommer Besøg, naar ingen er hjemme nede i Lejligheden; kræves hertil et Hjælpebatteri, kan det anbringes som vist i Fig. 67, hvor a og 1) er »Knaptraaden« og »Klokketraaden« fra Fællesbatteriets positive og negative Poler. Fig. 68. Léclanché-Element. Galvaniske Elementer for Ringeanlæg. Kromsyreelementerne (S. 50), der kunde være ganske bekvemme til flere elektriske Smaa- forsøg, vilde slet ikke du til et Ringeanlæg, da Zinken jo efterhaanden fortæres, selv om Elementerne ingenting bestiller. Vel egnet til dette Brug er derimod et af Franskmanden Léclanché opfundet Element. Et Léclanché-Element kan være indrettet som vist i Fig. 68. Her findes inden i en porøs Lerkrukke en Kulstang eller Kul- plade omgivet af smaa Stykker Brunsten blan- det med Kokesstykker. Lerkrukken med Ind- hold er stillet ned i et Glaskar, hvori staar en Zinkstang (helst amalgameret); i Glaskarret er der hældt en Salmiakopløsning, som tillige gennemtrænge! Lerkrukkens Porer og Brun- stenen, saa at saavel Kullet som Zinken om- gives af Salmiakken. Ofte er Lerkrukken for- Beg for lettere at kunne transporteres. — Ele- menter af Léclanchétypen kan forøvrigt have mange andre Skikkelser. I Stedet for en Zinkstang anvendes ofte en Zinkplade, der er bøjet som en Cylinder uden om Lerkrukken; herved bliver den Modstand, Strømmen møder inde i Elementet, mindre. Da Lerkrukken kun har oven tilsmeltet med til Formaal at holde sammen paa Brunstenen, kan den undværes, idet Kullet omgives af to Klodser dannede af Brunsten, Kulpulver og et Bindemiddel; Zinkstangen bindes da i Reglen ved Kavtsjukbaand til Kullet og Brunstensklodserne, adskilt fra dem ved en Træklods eller Lerklods (se Fig. 69). Man har ogsaa »Poseelementer«, hvor Pulver- blandingen holdes sammen om Kullet af en Tøj pose. Elementet har positiv Pol ved Kullet, negativ ved Zinken, og naar Ledningen sluttes, gaar Strømmen altsaa inde i Elementet fra Zink gennem Væsken til Kullet. Under Strømmens Gang opløses der Zink, og derved frigøres Brint, som imidlertid vilde komme frem henne ved