Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 85 Fig. 69. Léclanché-Element uden Lerkrukke. Kullet (smign. S. 50); men her træffer den Brunstenen, der (ligesom Kromsyre) indeholder rigelig Ilt og let afgiver den til Brinten; idet Ilten med Brinten danner Vand, hindres saaledes Brintens skadelige Virkning paa Kullet (Polarisationen). Brunstenen kan blive ved at virke gennem lange Tider (til Dels fordi den kan optage Ilt fra Luften til Erstatning for det, den afgiver til Brinten); men Brunstenen er langsom til at udføre sit Arbejde; den kommer til kort, naar en blot nogenlunde stærk Strøm varer ret længe. Elementet svækkes da stærkt og kommer først til Kræfter igen, naar det har hvilet sig i nogen Tid; ret stærke Strømme tilføjer det let varig Skade. Ved almindelige Ringeanlæg, hvor Strøm- men i Reglen er svag og kun varer kort Tid ad Gangen, vil dette ikke mærkes som en Ulem- pe. Og det er her en overmaade stor Fordel ved disse Elementer, at Zinken ikke fortæres, naar de staar uden Strøm. — Helt fri for skade- lige Paavirkninger er de dog ikke i Hviletiden. Dels fordamper Vandet, saa at man af og til maa hælde noget Vand i dem. Dels »kryber« Krystaller af Salmiak let op ad Glasset og over dets Rand. Det hjælper at overtrække Glasset oven over Væsken med Tælle, Parafin, Olje- farver o. desl. Endvidere sætter man ofte vand- sugende Stoffer (»Batterisalt«) til Væsken, og Elementet anbringes paa et køligt Sted. Under Strømmens Gang fortæres der Zink; uden det kunde vi lige- saa lidt faa Strøm, som vi kan faa Varme fra en Kakkelovn, uden at Brændselet fortæres. Endvidere vil Salmiakken, der bestaar af Klor, Kvælstof og Brint, efterhaanden omdannes til en anden kemisk For- bindelse, der indeholder Zink i Stedet for en Del af Brinten. At til- sætte lidt frisk Salmiak kan undertiden være nyttigt; men derved slipper man jo ikke for det nye Stof, og det vil, naar der kommer meget af det, begynde at afsætte sig som Krystaller paa Zinken og Elemen- tets øvrige faste Dele, hvorved Elementets Virkning svækkes stærkt. Efter længere Tids Forløb (f. Eks. et Aarstid, naar der ikke lægges stærkt Beslag paa Elementet) maa man derfor forny Væsken og rense det øvrige. Lerkrukken med Indhold kan f. Eks. stilles i varmt Vand med noget Soda, og Zinken kan renskrabes eller behandles med Soda- opløsning; men navnlig paa Zinken kan de omtalte Krystaller sidde saa fast, at de næsten ikke er til at faa af i en rimelig Tid hverken