Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE 95 Strømmen skifter Retning, skal vi ikke komme ind paa, da Sammen- spillet mellem Magnetismen i Magneterne og i Ankerets Jærnkærne gør Sagen indviklet. Forbindelsen mellem Traadvindingerne i det hurtigt roterende Anker og den ydre Ledning kan f. Eks. tilvejebringes derved, at en Del af Ankerets Aksel er sammensat af et ydre metallisk Hylster (t Fig. 87) og en indre Metalkærne (s), adskilte ved et isolerende Lag. Ankertraa- Fig. 87. Induktoranker. dens to Ender er forbundet med henholdsvis Hylstret og Kærnen, den ydre Lednings to Ender med to Fjedre, af hvilke den ene støtter mod Akselkærnen, der stikker lidt uden for Akselens ene frie Ende (se Fig. 85 og 87), medens den anden glider mod Hylstret. Den sidste: Fjeder kan imidlertid undværes, idet Strømmen fra Akslen kan gaa gennem Aksellejerne over i Magnetinduktorens faste Stel og derfra til den ydre Ledning. Naar Vekselstrømme skal frembringe Ringning, maa man bruge Klokker af særlig Art. Indretningen af en Vekselstrømklokke kan forstaas ved Hjælp af Fig. 88 og Fig. 89. 1 den førstnævnte skematiske Figur er A og B Traadruller med Jærnkærner, altsaa Elektromagneter. En bøjet Staalmagnet er stillet saaledes, at Sydpolen S befinder sig lige under Jærnstykket C, der forbinder Elektromagnetkærnernes nederste Ender, medens Nordpolen A befinder sig helt oppe over Jærnkærnerne. Disse bliver ved Staalmagnetens Indvirkning selv magnetiske med Nordpoler ned mod Staalmagnetens Sydpol og med Sydpoler opad. Et Anker ab kan om sit Midtpunkt vippe ned mod den ene eller den anden Jærnkærne og bringer derved en Stang cd til at slaa paa den ene eller den anden af de to Klokker K. Sendes der nu en Strøm ind gennem Traadvindingerne i en vis Retning, vil den f. Eks. ligesom Staalmagneten søge Fig. 88. Grundtrækkene af en Vekselstrømklokke. at frembringe en Sydpol foroven i Jærn- kærnen til højre, medens den (i Modsætning til Staalmagneten) søger at danne en IS ordpol foroven i Jærnkærnen til venstre; i den først- nævnte Jærnkærne vil Magnetismen da forstærkes; i den sidstnævnte svækkes, og Følgen heraf bliver, at den højre Ende af Ankeret ab