Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISKE SIGNALER, SIKRINGSMIDLER OG URE
95
Strømmen skifter Retning, skal vi ikke komme ind paa, da Sammen-
spillet mellem Magnetismen i Magneterne og i Ankerets Jærnkærne
gør Sagen indviklet.
Forbindelsen mellem Traadvindingerne i det hurtigt roterende Anker
og den ydre Ledning kan f. Eks.
tilvejebringes derved, at en Del af
Ankerets Aksel er sammensat af et
ydre metallisk Hylster (t Fig. 87)
og en indre Metalkærne (s), adskilte
ved et isolerende Lag. Ankertraa-
Fig. 87. Induktoranker.
dens to Ender er forbundet med henholdsvis Hylstret og Kærnen, den
ydre Lednings to Ender med to Fjedre, af hvilke den ene støtter mod
Akselkærnen, der stikker lidt uden for Akselens ene frie Ende (se
Fig. 85 og 87), medens den anden glider mod Hylstret. Den sidste:
Fjeder kan imidlertid undværes, idet Strømmen fra Akslen kan gaa
gennem Aksellejerne over i Magnetinduktorens faste Stel og derfra til
den ydre Ledning.
Naar Vekselstrømme skal frembringe Ringning, maa man bruge
Klokker af særlig Art.
Indretningen af en Vekselstrømklokke kan forstaas ved
Hjælp af Fig. 88 og Fig. 89. 1 den førstnævnte skematiske Figur er
A og B Traadruller med Jærnkærner, altsaa Elektromagneter. En bøjet
Staalmagnet er stillet saaledes, at Sydpolen S befinder sig lige under
Jærnstykket C, der forbinder Elektromagnetkærnernes nederste Ender,
medens Nordpolen A befinder sig helt oppe over Jærnkærnerne. Disse
bliver ved Staalmagnetens Indvirkning
selv magnetiske med Nordpoler ned
mod Staalmagnetens Sydpol og med
Sydpoler opad. Et Anker ab kan om
sit Midtpunkt vippe ned mod den ene
eller den anden Jærnkærne og bringer
derved en Stang cd til at slaa paa den
ene eller den anden af de to Klokker
K. Sendes der nu en Strøm ind gennem
Traadvindingerne i en vis Retning, vil
den f. Eks. ligesom Staalmagneten søge
Fig. 88.
Grundtrækkene af en Vekselstrømklokke.
at frembringe en Sydpol foroven i Jærn-
kærnen til højre, medens den (i Modsætning til Staalmagneten) søger
at danne en IS ordpol foroven i Jærnkærnen til venstre; i den først-
nævnte Jærnkærne vil Magnetismen da forstærkes; i den sidstnævnte
svækkes, og Følgen heraf bliver, at den højre Ende af Ankeret ab