Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
124 kan den ogsaa styrtes i Ajlebeholderen og anvendes sammen med Urinen. I Nærheden af Kjøbstæderne er Forholdene gjærne saaledes, at der kan faas en Del Latrin derfra, dog mere eller mindre blandet med Vand og adskillige andre Ting, men alligevel værdifuld nok til, at den kan gjøre god Virk- ning. Den kjøres da hjem i Vinterens Løb og fyldes i Kuler, som graves ud i Jorden og følgelig paa Steder, hvor der er fast Lerbund, helst intet Grundvand og saaledes, at tilløbende Vand ikke kan trænge ned deri. løvrigt faar Latrinen Lov til at ligge aaben og uden nogen særlig Pleje. Den anvendes næsten udelukkende som Gødning til Vaar- afgrøder og kun af og til i ringe Mængde til Rug, lige før denne saas. Den kjøres ud i flade Sluffer og stænkes herfra med brede Skuffer ud over Jorden, hvorefter den snarest mulig nedfældes let med Harve eller Plov. At Latrin virker hurtigt og kraftigt, er jo en bekjendt Sag. Den er rig paa Kvælstofforbindelser i let omsættelig Form, og alle dens Værdistoffer er let opløselige. Følgelig er Latrin saa at sige fuld færdig Plantenæring, og da den nærmest svarer til kraftig Urin i Indhold, virker den ogsaa væsentlig ligesom denne, kun endnu kraftigere. Forudsæt- ningerne for Latrinens rette Anvendelse er altsaa: at Jorden er i god Drift og Kraft; at der som Regel anvendes fosfor- syrerig Gødning sammen med den, da dens Kvælstofnæring ellers ikke kommer til fuld Nytte; at den navnlig benyttes paa gode, lerede J order, som kan taale den stærke Gjæring, den kommer i, og at den af denne Grund maa benyttes med den største Forsigtighed paa Sandjord; endvidere egner den sig bedst til Græs og Rodfrugter, da den lige som Urinen driver Afgrøderne meget kraftigt frem, giver dem en stor Fylde, men hæmmer deres Modning og en god Kjærnedan- nelse. Latrinen yder følgelig Afgrøderne en Mængde Næ- ring, men den giver dem tillige igjennem en kraftig Rod- og Bladdannelse en fortrinlig Evne til at tage Næring fra selve Jorden og den tidligere eller maaske samtidig anvendte Stald- gødning. De svære Afgrøder, Latrinen fremkalder, vokser altsaa langt fra frem ved alene at tage Næring af den, men lige saa meget eller endnu mere ved at tage Næring fra Jorden og den øvrige anvendte Gødning. Latrinen virker