Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
kan den ogsaa styrtes i Ajlebeholderen og anvendes sammen
med Urinen.
I Nærheden af Kjøbstæderne er Forholdene gjærne
saaledes, at der kan faas en Del Latrin derfra, dog mere
eller mindre blandet med Vand og adskillige andre Ting,
men alligevel værdifuld nok til, at den kan gjøre god Virk-
ning. Den kjøres da hjem i Vinterens Løb og fyldes i
Kuler, som graves ud i Jorden og følgelig paa Steder, hvor
der er fast Lerbund, helst intet Grundvand og saaledes, at
tilløbende Vand ikke kan trænge ned deri. løvrigt faar
Latrinen Lov til at ligge aaben og uden nogen særlig Pleje.
Den anvendes næsten udelukkende som Gødning til Vaar-
afgrøder og kun af og til i ringe Mængde til Rug, lige før
denne saas. Den kjøres ud i flade Sluffer og stænkes herfra
med brede Skuffer ud over Jorden, hvorefter den snarest
mulig nedfældes let med Harve eller Plov.
At Latrin virker hurtigt og kraftigt, er jo en bekjendt
Sag. Den er rig paa Kvælstofforbindelser i let omsættelig
Form, og alle dens Værdistoffer er let opløselige. Følgelig
er Latrin saa at sige fuld færdig Plantenæring, og da den
nærmest svarer til kraftig Urin i Indhold, virker den ogsaa
væsentlig ligesom denne, kun endnu kraftigere. Forudsæt-
ningerne for Latrinens rette Anvendelse er altsaa: at Jorden
er i god Drift og Kraft; at der som Regel anvendes fosfor-
syrerig Gødning sammen med den, da dens Kvælstofnæring
ellers ikke kommer til fuld Nytte; at den navnlig benyttes
paa gode, lerede J order, som kan taale den stærke Gjæring,
den kommer i, og at den af denne Grund maa benyttes med
den største Forsigtighed paa Sandjord; endvidere egner den
sig bedst til Græs og Rodfrugter, da den lige som Urinen
driver Afgrøderne meget kraftigt frem, giver dem en stor
Fylde, men hæmmer deres Modning og en god Kjærnedan-
nelse. Latrinen yder følgelig Afgrøderne en Mængde Næ-
ring, men den giver dem tillige igjennem en kraftig Rod- og
Bladdannelse en fortrinlig Evne til at tage Næring fra selve
Jorden og den tidligere eller maaske samtidig anvendte Stald-
gødning. De svære Afgrøder, Latrinen fremkalder, vokser
altsaa langt fra frem ved alene at tage Næring af den, men
lige saa meget eller endnu mere ved at tage Næring fra
Jorden og den øvrige anvendte Gødning. Latrinen virker