Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
med andre Ord udpinende, som dog i Virkeligheden er et
stort Gode, naar man blot véd det og giver Jorden fuld
Erstatning; thi Latrinen er da et udmærket Middel til at
faa den ellers noget tungt tilgængelige Plantenæring i Jor-
den til at blive tilgængelig, og jo hurtigere dette kan lykkes
for os, des snarere faar vi Udbytte deraf, nemlig gjennem
Afgrøderne. Latrinen er lige som Urinen en Hjælpegød-
ning, idet den ikke blot selv giver Næring, men tillige i
høj Grad hjælper Afgrøderne til at tage Næring fra Jorden
og hvad Gødning, der iøvrigt anvendes. Den maa tillige
lige som Urinen betegnes som en Kvælstofgødning, da
det fortrinsvis er ved sit rige Indhold af let omsætteligt
Kvælstof, at den virker som nævnt.
Latringødning bør, som antydet, navnlig anvendes til
Rodfrugter og Græs. Til Roer anvendes den bedst sammen
med Staldgødning, f. Eks. 20 å 25 Læs heraf og 4 å 5 Læs
Latrin å 10 Tdr. pr. Td. Ld. Til 2. og 3. Aars Græs og
til vedvarende Græs kan anvendes 2 å 3 Læs Latrin i
Slutningen af Vinteren. Til Rug, naar den ikke gødes med
Staldgødning, 2, 3 til 4 Læs, til Byg, navnlig 6rd., og Havre
2 til 3 Læs pr. Td. Ld. Alle Kornsorterne og Roerne bør
tillige som Regel gødes med Fosforsyre. Til Vikkehavre som
Grønfoder kan anvendes 2 å 3 Læs Latrin.
Fuglegødning. Den Gødning, Fjerkræet giver, er som
Regel meget værdifuld . Efter Wolff indeholder i Gjennem-
snit i frisk Tilstand: V and. Kvælstof. Fosforsyre. Kali.
Hønsegødning 56 pCt. 1.63 pCt. 1-54 pCt. l-oo PCt-
Duegødning 52 — 1-76 1-78 0 85
Andegødning 57 — 1'00 l’SO 0 62
Gaasegødning 77 - 0-65 0.S2 - 0.95
I Fjerkræets Gødning er fast Gødning og Urin til
Stede i Blanding, og da den er rig paa Kvælstof i let om-
sættelig Form og tillige indeholder megen Fosforsyre og en
Del Kali, bør den paa ingen Maade spildes, men tværtimod
med Flid samles op saa vidt mulig. I tørret og findelt Til-
stand er den lige saa god og virksom som raa Peru-Guano,
som jo ogsaa er Fuglegødning. I Almindelighed bør Fjer-
kræets Gødning blandes ind i Komposten; men har man
den i større Mængde, maa det anbefales at bringe den i tør