Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
og findelt Tilstand, hvilket sker ved at tørre den i Luften
og derpaa tærske den med en Plejl paa et Logulv, hvorved
den findeles. Derefter kan den opbevares i Sække, indtil
den skal benyttes. Den egner sig navnlig til Roer, Kaal,
Græs og mange Havesager; den saas ud med Haanden og
nedfældes let. Den er i sine Virkninger en Kvælstof-
gødning, dog er den ikke saa drivende og udpinende som
Urin og Latrin.
Oljekager. Det hænder af og til, at Oljekager under
• Havari og Opbevaring fordærves saa meget, at de ikke bør
bruges som Foder, og i saa Fald kan de kun anvendes som
Gødning, hvortil de egner sig udmærket. De er rige paa
Kvælstof fra 2i/2 til godt 6 pCt. — og indeholder
ogsaa en Del Fosforsyre og Kali; de maa nærmest betragtes
som Kvælstofgødning, men de virker dog mindre drivende
end Urin, Latrin og Fuglegødning, da Oljekagernes Kvæl-
stofforbindelser omsættes noget langsommere til Ammoniak
og Salpetersyre. Som Gødning bør de navnlig benyttes til
Roer, men de kan ogsaa, anvendt i mindre Mængde, godt
anvendes til Byg og Havre. Det er noget vanskeligt at faa
Oljekager ordentligt fordelte eller spredte i Marken, hvilket
imidlertid er en Betingelse for at faa god og fuld Virkning
af dem. Er de tørre, kan de knuses fint og saas ud med
Haanden 300 Pd. til Roer og 200 Pd. til Byg og Havre
pi. Id. Ld., men i Reglen er de fugtige eller klæbrige, og
de maa da blandes med Tørvemel el. lign, og derpaa bringes
i pulverförmig Tilstand. De kan ogsaa udtværes i Vand og
stænkes ud paa Jorden lige som Latrin. — Trænger man
til en kvælstofrig Hjælpegødning, og der tilbyder sig for-
dærvede Oljekager, kan man være tjent med at betale 2, 3
til højst 4 Kr, pr. 100 Pd., alt efter som de er rige paa
Kvælstof og let kan bringes i en saadan Form, at de kan
spredes ordentlig.
Aske. Dette Affald maa paa ingen Maade benyttes
som Strøelse i Staldene eller indblandes i Staldmøddingen,
thi dels kunde Asken da maaske foraarsage Ildsvaade, og
dels vil den begge Steder frigjøre den absorberede Ammo-
niak, som da fordamper. Aske er nemlig rig paa basiske
Stoffer, og det er disse, der frigjører Ammoniaken. Den
egner sig heller ikke til Opsugning af Urin, da den kun har