Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
en ringe Evne dertil. Asken bør dog ikke spildes, da den
indeholder gødende Stoffer, om end kun i ringe Mængde og
som Regel slet intet Kvælstof, da alle dettes Forbindelser
fordamper under Forbrændingen. Efter Wolff indeholder:
Træaske.....................5.60 pCt. Fosforsyre og 8.50 pCt. Kali.
Tørveaske....................0.08 — — - 0.16 — —
Stenkulsaske . . . . •.........O.ol — — - O.ol — —
Træaske er altsaa langt den bedste som Gødning, og
Stenkulsaske er lige netop værd at tage med. Tørveaske
kan være af en meget forskjellig Godhed; den lyse, lidet
fyldende Slags er bedst, den røde og ofte ogsaa svovlede
Slags den simpleste. — En mindre Mængde Aske kan mest
passende blandes ind i Komposten, men faas den i større
Mængde, bør den som Regel opbevares og anvendes som en
selvstændig Gødning. Asken samles da i en Mødding for
sig paa tør Bund og uden Tilløb afVand; iøvrigt gives den
ikke nogen særlig Pleje, da den ikke kan gjære eller lide
Tab ved Fordampning.
Aske kan som Gødning finde flersidig Anvendelse.
Den virker saaledes godt paa stærk Lerjord, som den skjørner,
og paa sur Bund mætter den Surheden saa vel i Marken
som paa Enge. Paa de sidste bringes den ud om Vinteren
og spredes straks; dog maa man ikke her anvende for megen
Aske ad Gangen, da den saa let gjør Grønsværet saa skjørt,
at det gaar i Stykker under Kreaturerne. Sammen med
Kompost eller tørveblandet Staldgødning egner Aske sig
godt som Gødning til alle Rodfrugter og især til Kartofler,
der sætter Pris paa Kali, som Asken indeholder en Del af.
Paa denne Maade egner den sig godt til alle Slags Jorder
og tilsyneladende bedst til de simpleste Sandjorder, som jo
ogsaa er særlig fattige paa Kali.
Dynd. Denne Afsætning dannes, som bekjendt, paa
Bunden af aabne Vandstader, idet tilløbende Vand bringer
opslemmede Ler- og Mulddele med sig ned deri, og desuden
er der gjærne en Plantevækst paa Bunden, og tillige vil
Ænder og Gæs mange Steder afgive Gødning deri. I Gade-
kær kommer desuden ofte Møddingvand. Dyndet har føl-
gelig et meget forskjelligt gødende Indhold; det indeholder
gjærne noget Ukrudtsfrø, Svovlkis og er maaske tillige surt.
________
__________________