Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
139 ning er altsaa forbrugt, inden Roerne faar Gavn af den, og naar der da gødes direkte til dem med Kunstgødning, Chili- salpeter og Superfosfat, trives Sukkerroerne fortrinligt. De taaler nemlig ikke godt frisk Staldgødning, da de saa bliver for rige paa Æggehvide og Salte og for fattige paa Sukker, mens Staldgødningens gamle Kraft sammen med de nævnte Kunstgødninger gjør dem rigere paa Sukker og fattigere paa Æggehvide og Salte. Til Maltbyg gødes der omtr. paa samme Maade og med et tilsvarende Resultat. Det er værd at lægge Mærke til, at der til saa for- ædlede Afgrøder som Sukkerroer og fint Maltbyg ikke gjærne direkte anvendes Staldgødning, men til Afgrøderne forud, og at kunstige Gødninger, der indeholder Salpetersyre og Fos- forsyre, da kan give fortrinlige Resultater, navnlig hvad Kva- liteten (Godheden) angaar. Dette viser os, 1) at de kun- stige Gødninger især er heldige, naar Jorden er i god, gam- mel Gødningskraft, idet de da giver Afgrøderne forøget Evne til at benytte denne kraftigere end ellers, og 2) at de i saa Fald tillige tjener til at give Afgrøderne en ejendommelig Udvikling, hver efter sin Natur. Til Foderafgrøder, hvoraf der paa en Gang forlanges en stor Masse og et rigt Indhold af Æggehvide og Sukkerstoffer, kan frisk Staldgødning og Kunstgødning dog samvirke særdeles godt. — Hvor meget vi end maa lægge Hovedvægten paa Staldgødningen i enhver Retning, er der følgelig ingen Grund til at se paa de kun- stige Gødninger med nogen særlig Mistillid, da der jo er Kjendsgjerninger nok for, at de, anvendte under de rette Betingelser og ikke mindst med tilbørlig Forstand, kan være udmærkede Hjælpemidler til at faa forøget Nytte af Stald- gødningen og til at give Afgrøderne en særlig Udvikling, som gjør dem værdifuldere. At de hidtil i Almindelighed er bievne brugte med Uforstand og med Tab, er kun et daar- ligt Bevis imod deres Anvendelighed, thi lærer vi først at benytte dem rigtigt, er der al Grund til at tro, at de vil blive os til stor Nytte, og desuden kan de nu faas til Priser, som maa siges at være rimelige. I de kunstige Gødninger bryder vi som Regel os kun omat vide, hvad de indeholder af de 3 Værdistotfer: Kvæl- stof, Fosforsyre og Kali, og i hvilken Form de er til Stede deri. De øvrige Stoffer, de indeholder, har vi ingen