Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
ning er altsaa forbrugt, inden Roerne faar Gavn af den, og
naar der da gødes direkte til dem med Kunstgødning, Chili-
salpeter og Superfosfat, trives Sukkerroerne fortrinligt. De
taaler nemlig ikke godt frisk Staldgødning, da de saa bliver
for rige paa Æggehvide og Salte og for fattige paa Sukker,
mens Staldgødningens gamle Kraft sammen med de nævnte
Kunstgødninger gjør dem rigere paa Sukker og fattigere paa
Æggehvide og Salte. Til Maltbyg gødes der omtr. paa
samme Maade og med et tilsvarende Resultat.
Det er værd at lægge Mærke til, at der til saa for-
ædlede Afgrøder som Sukkerroer og fint Maltbyg ikke gjærne
direkte anvendes Staldgødning, men til Afgrøderne forud, og
at kunstige Gødninger, der indeholder Salpetersyre og Fos-
forsyre, da kan give fortrinlige Resultater, navnlig hvad Kva-
liteten (Godheden) angaar. Dette viser os, 1) at de kun-
stige Gødninger især er heldige, naar Jorden er i god, gam-
mel Gødningskraft, idet de da giver Afgrøderne forøget Evne
til at benytte denne kraftigere end ellers, og 2) at de i saa
Fald tillige tjener til at give Afgrøderne en ejendommelig
Udvikling, hver efter sin Natur. Til Foderafgrøder, hvoraf
der paa en Gang forlanges en stor Masse og et rigt Indhold
af Æggehvide og Sukkerstoffer, kan frisk Staldgødning og
Kunstgødning dog samvirke særdeles godt. — Hvor meget
vi end maa lægge Hovedvægten paa Staldgødningen i enhver
Retning, er der følgelig ingen Grund til at se paa de kun-
stige Gødninger med nogen særlig Mistillid, da der jo er
Kjendsgjerninger nok for, at de, anvendte under de rette
Betingelser og ikke mindst med tilbørlig Forstand, kan være
udmærkede Hjælpemidler til at faa forøget Nytte af Stald-
gødningen og til at give Afgrøderne en særlig Udvikling,
som gjør dem værdifuldere. At de hidtil i Almindelighed er
bievne brugte med Uforstand og med Tab, er kun et daar-
ligt Bevis imod deres Anvendelighed, thi lærer vi først at
benytte dem rigtigt, er der al Grund til at tro, at de vil
blive os til stor Nytte, og desuden kan de nu faas til Priser,
som maa siges at være rimelige.
I de kunstige Gødninger bryder vi som Regel os kun
omat vide, hvad de indeholder af de 3 Værdistotfer: Kvæl-
stof, Fosforsyre og Kali, og i hvilken Form de er til
Stede deri. De øvrige Stoffer, de indeholder, har vi ingen