Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
138 var unødvendig eller endog en ligefrem Fejl, for saa vidt der kan skaffes Staldgødning nok til Veje, saavel i Mængde som i Indhold. Hvad det sidste angaar, viser imidlertid adskillige Gødningsregnskaber, at der skal holdes en stor Besætning, fodres meget kraftigt og Gødningen opsamles fuldstændigt, naar denne skal kunne give Jorden fuld Erstatning for, hvad Afgrøderne og Spildet fører bort derfra. Det viser sig til- lige, at Staldgødningen under de nævnte Forhold forholdsvis lettest bliver rig nok paa Kali, dernæst paa Fosforsyre og vanskeligst paa Kvælstof; men hvad der kommer til at mangle heraf i Gødningen, faas dog for en Del ved Hjælp af de kvælstofsamlende Afgrøder og igjennem Nedbørens Indhold af Kvælstofnæring; til Gjengjæld sker der let et større Spild af Salpetersyre ved Udvaskning. Det turde heraf være klart, at selv rigelig og god Staldgødning kun vanskeligt alene kan give Kvælstoferstatning nok, og især naar en Del af Urinen anvendes selvstændigt paa en vis Del af Jorden for sig. Den med fast Staldgødning gødede Jord vil da ofte trænge til et Tilskud af Kvælstofgødning, mens den med Urin (eller Latrin) gødede Jord, som tidligere frem- hævet, i Reglen trænger til at gødes med Fosforsyre tillige. Den faste Staldgødning er, hvad al god Erfaring ogsaa lærer, den bedste Gødning, naar og hvor det gjælder om at gjøre Jorden almindelig frugtbar, om at sætte den „i Kraft", thi Staldgødningen giver Muld og fremmer Jordens fysiske Egenskaber; den er dertil paalidelig, hvorledes Vejret bliver, om end i forskjellig Grad; den indeholder alle de Nærings- midler, som Afgrøderne har Brug for, og er for saa vidt alsidig; og endelig kan den produceres meget billigt, maaske gratis. Staldgødningen bør følgelig være Hovedgødning, men da den ikke i Almindelighed kan give fuld Erstatning og desuden ofte kan give et forøget Udbytte, blive bedre benyttet af Afgrøderne, ved at komme til at virke sammen med Gød- ninger, der er særlig rige paa et enkelt Værdistol, vil kun- stige G-ødninger ogsaa ofte kunne anvendes sammen dermed som gode Hjælpe gø dninger. Det er netop som saa- danne, de kan faa deres rette Betydning og være meget løn- nende at anvende. Tydeligst ses dette i Sukkerroeavlen; der gødes nemlig stærkt med Staldgødning til Afgrøden forud for Sukkerroer; (len lettest tilgængelige Del af denne Gød-