Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
var unødvendig eller endog en ligefrem Fejl, for saa vidt der
kan skaffes Staldgødning nok til Veje, saavel i Mængde som
i Indhold. Hvad det sidste angaar, viser imidlertid adskillige
Gødningsregnskaber, at der skal holdes en stor Besætning,
fodres meget kraftigt og Gødningen opsamles fuldstændigt,
naar denne skal kunne give Jorden fuld Erstatning for, hvad
Afgrøderne og Spildet fører bort derfra. Det viser sig til-
lige, at Staldgødningen under de nævnte Forhold forholdsvis
lettest bliver rig nok paa Kali, dernæst paa Fosforsyre og
vanskeligst paa Kvælstof; men hvad der kommer til at
mangle heraf i Gødningen, faas dog for en Del ved Hjælp
af de kvælstofsamlende Afgrøder og igjennem Nedbørens
Indhold af Kvælstofnæring; til Gjengjæld sker der let et
større Spild af Salpetersyre ved Udvaskning. Det turde
heraf være klart, at selv rigelig og god Staldgødning kun
vanskeligt alene kan give Kvælstoferstatning nok, og især
naar en Del af Urinen anvendes selvstændigt paa en vis Del
af Jorden for sig. Den med fast Staldgødning gødede Jord
vil da ofte trænge til et Tilskud af Kvælstofgødning, mens
den med Urin (eller Latrin) gødede Jord, som tidligere frem-
hævet, i Reglen trænger til at gødes med Fosforsyre tillige.
Den faste Staldgødning er, hvad al god Erfaring ogsaa
lærer, den bedste Gødning, naar og hvor det gjælder om at
gjøre Jorden almindelig frugtbar, om at sætte den „i Kraft",
thi Staldgødningen giver Muld og fremmer Jordens fysiske
Egenskaber; den er dertil paalidelig, hvorledes Vejret bliver,
om end i forskjellig Grad; den indeholder alle de Nærings-
midler, som Afgrøderne har Brug for, og er for saa vidt
alsidig; og endelig kan den produceres meget billigt, maaske
gratis. Staldgødningen bør følgelig være Hovedgødning,
men da den ikke i Almindelighed kan give fuld Erstatning og
desuden ofte kan give et forøget Udbytte, blive bedre benyttet
af Afgrøderne, ved at komme til at virke sammen med Gød-
ninger, der er særlig rige paa et enkelt Værdistol, vil kun-
stige G-ødninger ogsaa ofte kunne anvendes sammen dermed
som gode Hjælpe gø dninger. Det er netop som saa-
danne, de kan faa deres rette Betydning og være meget løn-
nende at anvende. Tydeligst ses dette i Sukkerroeavlen;
der gødes nemlig stærkt med Staldgødning til Afgrøden forud
for Sukkerroer; (len lettest tilgængelige Del af denne Gød-