Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
137 trinsvis har brugt en Del Klid, har ført med sig, at Stald- gødningen er bleven forholdsvis rig nok paa Fosforsyre, idet Klid er rigere paa dette Stof end paa Kvælstof. Desuden er Jordens Udpining paa tilgængelig Kvælstofnæring stadigt gaaet fremad, siden man begyndte at anvende Kunst- gødning, idet navnlig Dræningen har fremmet Salpetersyre- dannelsen , mens vore simple Sædskifter har medført et større Udvaskningstab af Salpetersyren. Forholdet ude i Jorden er altsaa i Almindelighed blevet dette, at Jordens „gamle Kraft“, d. e. dens organiske Kvælstofforbindelser, ikke nu som tidligere aarlig kan afgive en større Del til- gængelig Kvælstofnæring (Salpetersyre), og da Nutidens Staldgødning er fuld saa rig paa Fosforsyre som paa Kvæl- stof, ikke absolut, men i Forhold til, hvad Afgrøderne kræver af begge Stoffer, saa vil det ses, at Gødskning med fosfor- sure Gødninger ikke som Regel længere kan være heldig sammen med Staldgødning alene. Snarere kræver Stald- gødningen, og navnlig naar Urinen ikke ordentlig opsamles og anvendes, et Tilskud af kvælstofrig Hjælpegødning, hvad Erfaringerne ogsaa til Dels stadfæster. Imidlertid har de fleste Landmænd, som nævnt, vedblevet med fortrinsvis at anvende fosforsure Gødninger, men disse har da ogsaa i de senere Aar i Almindelighed ikke virket tilfredsstillende, hvilket ganske naturligt har medført en Del Mistillid til de kunstige Gødninger i det hele taget. At denne Mis- tillid støtter sig til lidet begrundede Erfaringer, er jo tyde- ligt nok. Der er dog ogsaa indvundet virkeligt begrundede Er- faringer om de kunstige Gødningers Virkninger i de for- løbne Aar Det maa saaledes nu betragtes som Kjendsgjer- ninger, 1) at de saa godt som ikke direkte fremmer Jordens fysiske Egenskaber, 2) at deres Nyttevirkning i høj Grad er afhængig af Vejrliget, saaledes at de i fugtige, varme Somre gjærne virker fortrinligt, i tørre og kølige derimod kun lidt eller slet ikke, 3) at de ikke kan erstatte Stald- gødning paa udpint eller oprindelig mager Jord, og 4) at de som Regel er kostbarere end Staldgødning. Resultatet heraf er, at de kunstige Gødninger ikke kan træde i Stedet for Stald- gødning i almindelige, i Længden lønnende Landbrug. Dette kunde synes at medføre, at Benyttelse af kunstige Gødninger