Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
trinsvis har brugt en Del Klid, har ført med sig, at Stald-
gødningen er bleven forholdsvis rig nok paa Fosforsyre, idet
Klid er rigere paa dette Stof end paa Kvælstof. Desuden
er Jordens Udpining paa tilgængelig Kvælstofnæring
stadigt gaaet fremad, siden man begyndte at anvende Kunst-
gødning, idet navnlig Dræningen har fremmet Salpetersyre-
dannelsen , mens vore simple Sædskifter har medført et
større Udvaskningstab af Salpetersyren. Forholdet ude i
Jorden er altsaa i Almindelighed blevet dette, at Jordens
„gamle Kraft“, d. e. dens organiske Kvælstofforbindelser,
ikke nu som tidligere aarlig kan afgive en større Del til-
gængelig Kvælstofnæring (Salpetersyre), og da Nutidens
Staldgødning er fuld saa rig paa Fosforsyre som paa Kvæl-
stof, ikke absolut, men i Forhold til, hvad Afgrøderne kræver
af begge Stoffer, saa vil det ses, at Gødskning med fosfor-
sure Gødninger ikke som Regel længere kan være heldig
sammen med Staldgødning alene. Snarere kræver Stald-
gødningen, og navnlig naar Urinen ikke ordentlig opsamles
og anvendes, et Tilskud af kvælstofrig Hjælpegødning, hvad
Erfaringerne ogsaa til Dels stadfæster. Imidlertid har de
fleste Landmænd, som nævnt, vedblevet med fortrinsvis at
anvende fosforsure Gødninger, men disse har da ogsaa i
de senere Aar i Almindelighed ikke virket tilfredsstillende,
hvilket ganske naturligt har medført en Del Mistillid til
de kunstige Gødninger i det hele taget. At denne Mis-
tillid støtter sig til lidet begrundede Erfaringer, er jo tyde-
ligt nok.
Der er dog ogsaa indvundet virkeligt begrundede Er-
faringer om de kunstige Gødningers Virkninger i de for-
løbne Aar Det maa saaledes nu betragtes som Kjendsgjer-
ninger, 1) at de saa godt som ikke direkte fremmer Jordens
fysiske Egenskaber, 2) at deres Nyttevirkning i høj Grad
er afhængig af Vejrliget, saaledes at de i fugtige, varme
Somre gjærne virker fortrinligt, i tørre og kølige derimod
kun lidt eller slet ikke, 3) at de ikke kan erstatte Stald-
gødning paa udpint eller oprindelig mager Jord, og 4) at de
som Regel er kostbarere end Staldgødning. Resultatet heraf er,
at de kunstige Gødninger ikke kan træde i Stedet for Stald-
gødning i almindelige, i Længden lønnende Landbrug. Dette
kunde synes at medføre, at Benyttelse af kunstige Gødninger