Gødningslæren og Sædskiftet

136 er den dog ikke heldig, og bedst er den paa muldfattig Sandjord, som den gjør rigere paa Muld, og paa bindende Lerjord, som den skjørner kjendeligt. Da den er rig paa Kali, egner den sig navnlig godt til Rodfrugter, fortrinsvis til Kartofler, hvortil Gødningen kan lægges i samme Fure som disse; iøvrigt passer den godt til Rug og 6rd. Byg. Den maa helst anvendes sammen med Staldgødning, omtr. halvt af hver Slags, og da Tanggødning kun indeholder lidt Fosforsyre, vil det som Regel være gavnligt at anvende nogen fosforsyrerig Kunstgødning tillige, paa Sandjord helst Fosfatmel. Anvendes Tanggødning ikke sammen med Stald- gødning, spredes og nedfældes den lige som denne. De kunstige Gødninger. Disse Gødninger er først i den nyere Tid kommet i Brug her i Landet, nemlig fra sidst i Tredserne eller sam- tidig med, at Jordens Udpining ret begyndte at blive følelig. Man mente da, at man i de kunstige Gødninger havde et virksomt og let anvendeligt Middel derimod. I Begyndelsen saa det ofte ogsaa saaledes ud, thi under den ældre Drifts- maade med dens store Kornsalg, Fodring uden Kjærne eller Kraftfoder og Staldgødningens daarlige Opsamling, var Jor- den navnlig bleven udpint paa et enkelt Stof, nemlig paa tilgængelig Fosforsyre. Følgelig kunde det hjælpe at til- føre dette manglende Stof i Form af Benmel, sur fosforsur Kalk eller Superfosfat, og især hvor Jorden ikke var merglet, da den i saa Fald ogsaa trængte til Kalk, som disse Gød- ninger ligeledes er rige paa. Da de fleste Landmænd aldeles ikke vidste Rede paa, hvad slige Gødninger indeholdt, eller hvorledes og hvorfor de virkede, som de gjorde, men dog ofte saa dem virke ganske fortrinlig, fik de en forunderlig Tillid til dem, en Tillid, som væsentlig har holdt sig til den Dag i Dag, og som har medført, at de 3 nævnte Gødninger og navnlig da de 2 sidste er bleven brugt i større Udstrækning og Mængde end nogen anden Kunstgødning. Dette Forhold har ikke været heldigt for Kunstgød- ningernes Betydning og Nyttevirkning i vort Landbrug. For- holdene ude i Marken har nemlig forandret sig meget, lidt efter lidt. Den kraftigere Fodring, hvorunder de fleste for-