Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
er iøvrigt lige muldgivende og har omtr. samme Indhold af
gødende Stoffer, nemlig:
Kvælstof. Fosforsyre. Kali.
Bændeltang............... 0.30 pCt. 0.13 pCt. 0.79 pCt.
Blæretang................ O.S2 — 0.13 — 0.67 —
Tangen er altsaa navnlig rig paa Kali, temmelig fattig
paa Fosforsyre og ret indholdsrig paa. Kvælstof. I Sammen-
ligning med almindelig Staldgødning har 2 Læs heraf omtr.
samme gødende Indhold som 3 Læs frisk Tang, hvoraf
fremgaar, at Tang kan give en meget virksom Gødning.
Blæretang maa foretrækkes, da den, som omtalt, har let ved
at skjørne og formuldne; men de fleste Steder findes der
mest af Bændeltang, blandet med den anden eller alene, og
skjønt den er noget vanskelig at faa til at komme i Gjæring,
kan det dog naas, naar man behandler den paa rette Maade,
nemlig følgende :
Den aldeles friske, grønne og vaade Tang, der
driver ind paa Kysten, maa straks bringes saa højt op,
at Højvandet ikke kan naa den, og lægges i Dynger, som er
6—8 Al. br., mindst 2 Alen høje og saa lange, som der er
Tang til. Dyngerne trædes eller kjøres ikke sammen, da
den vaade, friske Tang selv synker tilstrækkeligt sammen.
Naar Tangdyngen er sunken en Del, lægges der frisk, vaad
Tang oven paa til Dyngens oprindelige Højde. I Løbet af
14 Dage til 3 Uger tager Tangen stærk Varme, og Gjærin-
gen fortsættes da i 6—8 Uger, hvorefter Tangen er fuld-
stændig skjør og har et gødningsagtigt Udseende samt kan
anvendes i Marken naar som helst. Jo mere Blæretang,
Dyngerne indeholder, des hurtigere og sikrere foregaar Gjæ-
ringen, og omvendt. Er det alene Bændeltang, der lægges
i Dynge, maa man vogte sig vel for at medtage gammel,
vissen, udvasket Tang, thi dels har den meget ringe Grød-
ningsværdi, og dels kan den ikke gjære, ja den forhindrer
endog let den friske Bændeltang i at kunne tage Varme og
formulde.
Tanggødning bør have gjæret og være skjør, inden den
rettelig kan anvendes i Marken, men i saa Fald er den og-
saa en muldrig, god og synligt virkende Gødning paa al Slags
Jord og til alle Slags Afgrøder. Paa meget muldet Jord