Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
Boghvede nok kan bruges i Helbrak og Halvbrak. I Hel-
eller tidlig Halvbrak kan Raps ellers bedst anvendes. Jor-
den maa forud gødes, være i god Orden og piøjes lige før
Rapsen saas, hvilket senest bør ske midt i Juli. Der an-
vendes en Udsæd af omtr. 20 Pd. pr. Td. Ld. Rapsen har
dybtgaaende Rødder og store Blade og egner sig efter de
her i Landet gjorte Erfaringer særdeles godt til Brug paa
den nævnte Maade. Den piøjes ned, naar Vintersæden skal
saas. — Paa Stubjord, som piøjes straks efter Høst, maa
vistnok helst anvendes gul Sennep, da denne som Regel
vokser stærkere til, naar Saaningen sker sidst i August og
først i September, end Rapsen, og desuden er Sennep lige
saa god i enhver Retning som Raps. Af Sennep anvendes
der en Udsæd af omtr. 25 Pd. pr. Td. Ld. Baade Raps
og Sennep kræver kraftig, skjør og bekvem Jord, og denne
maa være nypløjet til mindst 5 Tmr.s Dybde og jævnet med
Harve og Tromle, inden de saas. Frøet fældes ned med
Letharve. — At Rodfrugttop og Grønsvær ved Ned-
pløjning giver en virksom og god Grøngødning, er jo almin-
delig bekjendt.
Tanggødning.
Langs med vore udstrakte Kyster skylles der hvert
Aar en Mængde Tang op, og da den egner sig fortrinlig til
at anvendes som Gødning, bør alle Landmænd, som bor i
Nærheden af Kysterne, benytte den af yderste Flid dertil.
Enkelte Steder, som paa Strynø og Drejø, har Tang ogsaa
med megen Nytte været brugt som Gødning fra gammel Tid;
i de senere Aar er den taget i Brug hist og her i andre
Egne af Landet, navnlig da paa Refsnæs, med særdeles godt
Resultat.
Der findes flere Tangarter i vore Have, især Bændel-
tang og Blæretang. Den første har lange, smalle Blade,
der har meget vanskelig ved at gjære og smulre, naar Tan-
gen først er bleven tør eller vejret; den anden har bredere
og kortere Blade, der er besatte med en Del blæreagtige
Udvækster. I Modsætning til Bændeltangen smulrer og for-
raadner Blæretangen særdeles let, og følgelig er den sidste
meget lettere at anvende som Gødning end den første. De