Gødningslæren og Sædskiftet

134 Boghvede nok kan bruges i Helbrak og Halvbrak. I Hel- eller tidlig Halvbrak kan Raps ellers bedst anvendes. Jor- den maa forud gødes, være i god Orden og piøjes lige før Rapsen saas, hvilket senest bør ske midt i Juli. Der an- vendes en Udsæd af omtr. 20 Pd. pr. Td. Ld. Rapsen har dybtgaaende Rødder og store Blade og egner sig efter de her i Landet gjorte Erfaringer særdeles godt til Brug paa den nævnte Maade. Den piøjes ned, naar Vintersæden skal saas. — Paa Stubjord, som piøjes straks efter Høst, maa vistnok helst anvendes gul Sennep, da denne som Regel vokser stærkere til, naar Saaningen sker sidst i August og først i September, end Rapsen, og desuden er Sennep lige saa god i enhver Retning som Raps. Af Sennep anvendes der en Udsæd af omtr. 25 Pd. pr. Td. Ld. Baade Raps og Sennep kræver kraftig, skjør og bekvem Jord, og denne maa være nypløjet til mindst 5 Tmr.s Dybde og jævnet med Harve og Tromle, inden de saas. Frøet fældes ned med Letharve. — At Rodfrugttop og Grønsvær ved Ned- pløjning giver en virksom og god Grøngødning, er jo almin- delig bekjendt. Tanggødning. Langs med vore udstrakte Kyster skylles der hvert Aar en Mængde Tang op, og da den egner sig fortrinlig til at anvendes som Gødning, bør alle Landmænd, som bor i Nærheden af Kysterne, benytte den af yderste Flid dertil. Enkelte Steder, som paa Strynø og Drejø, har Tang ogsaa med megen Nytte været brugt som Gødning fra gammel Tid; i de senere Aar er den taget i Brug hist og her i andre Egne af Landet, navnlig da paa Refsnæs, med særdeles godt Resultat. Der findes flere Tangarter i vore Have, især Bændel- tang og Blæretang. Den første har lange, smalle Blade, der har meget vanskelig ved at gjære og smulre, naar Tan- gen først er bleven tør eller vejret; den anden har bredere og kortere Blade, der er besatte med en Del blæreagtige Udvækster. I Modsætning til Bændeltangen smulrer og for- raadner Blæretangen særdeles let, og følgelig er den sidste meget lettere at anvende som Gødning end den første. De