Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
heldigste Saatid hver i sin Egn; den saas med 150—200 Pd.
pr. Td. Ld. i skjør og ren, men ikke staldgødet Jord, der-
imod bør der Vinteren forud pr. Td. Ld. helst gødes med 4
å 600 Pd. Kainit og 200 Pd. Fosfatmel. Lupinen fældes
ned med Letharve til 1 Tm.s Dybde. Da den spirer noget
vanskeligt, hvis der ikke kommer Regn, maa Jorden under
Saaningen være bekvem og ikke udtørret. Den lykkes bedst
i varme, fugtige Somre og giver da en tæt, stærkt fyldende
Afgrøde, der staar i Blomst sidst i August eller først i
September, og -den piøjes da omhyggeligt ned, hvorefter
Rugen saas med det samme uden at faa anden Gødning.
Som Regel maa der hengaa 3 — 4 Aar, inden der igjen dyr-
kes Lupiner paa samme Jord. Dyrkes den oftere, bliver
Jorden let lupintræt, hvilket dog efter tyske Erfaringer kan
hæves ved at gøde Jorden med Kaligødning (Kainit). Dette
Middel er ligeledes godt, naar Lupiner ikke vil trives paa
merglet Jord. — Boghvede egner sig derimod bedst som
Grøngødning paa Sandjord, som er noget fugtig og kold,
da Lupiner ikke lykkes paa saadan Jord. Boghvede har
ogsaa dybtgaaende Rødder og en stor Bladfylde, og vel er
den ikke saa rig paa gøchmde Stoffer som Lupiner, men til
Gjengjæld er den saa hurtigvoksende, at den samme Sommer
kan give 2 Afgrøder til Nedpløjning paa samme Jord,
og 2 Boghvedeafgrøder gøder Jorden lige saa godt som 1
Lupinafgrøde.
Paa gode Jorder bør der sikkert ikke være Tale om
at anvende Grøngødskning som foran omtalt, da man her
kan dyrke værdifulde Afgrøder til Opfodring. Derimod kan
der være Tale om ogsaa paa saadanne Jorder at dyrke
sildigt saaede G-rønafgrøder til Nedpløjning i Brakken og i
Stubjorden om Efteraaret. I August og September sker
der jo nemlig en livlig Dannelse af Salpetersyre i Madjorden,
og da Salpetersyren ikke absorberes, vil den i Vinterens
Løb lade sig udvaske, dersom den ikke forinden optages af
en Afgrøde, der omsætter den til Plantestof (Æggehvide), som
ikke eller kun meget lidt udvaskes af Vandet, og som altsaa
kan opbevares i Madjorden til Brug for den følgende Som-
mers Afgrøde. Betydningen heraf trænger ikke til nogen
nærmere Begrundelse. Lupiner kan dog ikke benyttes til
dette Brug, da de udvikler sig meget for langsomt, hvorimod