Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
133 heldigste Saatid hver i sin Egn; den saas med 150—200 Pd. pr. Td. Ld. i skjør og ren, men ikke staldgødet Jord, der- imod bør der Vinteren forud pr. Td. Ld. helst gødes med 4 å 600 Pd. Kainit og 200 Pd. Fosfatmel. Lupinen fældes ned med Letharve til 1 Tm.s Dybde. Da den spirer noget vanskeligt, hvis der ikke kommer Regn, maa Jorden under Saaningen være bekvem og ikke udtørret. Den lykkes bedst i varme, fugtige Somre og giver da en tæt, stærkt fyldende Afgrøde, der staar i Blomst sidst i August eller først i September, og -den piøjes da omhyggeligt ned, hvorefter Rugen saas med det samme uden at faa anden Gødning. Som Regel maa der hengaa 3 — 4 Aar, inden der igjen dyr- kes Lupiner paa samme Jord. Dyrkes den oftere, bliver Jorden let lupintræt, hvilket dog efter tyske Erfaringer kan hæves ved at gøde Jorden med Kaligødning (Kainit). Dette Middel er ligeledes godt, naar Lupiner ikke vil trives paa merglet Jord. — Boghvede egner sig derimod bedst som Grøngødning paa Sandjord, som er noget fugtig og kold, da Lupiner ikke lykkes paa saadan Jord. Boghvede har ogsaa dybtgaaende Rødder og en stor Bladfylde, og vel er den ikke saa rig paa gøchmde Stoffer som Lupiner, men til Gjengjæld er den saa hurtigvoksende, at den samme Sommer kan give 2 Afgrøder til Nedpløjning paa samme Jord, og 2 Boghvedeafgrøder gøder Jorden lige saa godt som 1 Lupinafgrøde. Paa gode Jorder bør der sikkert ikke være Tale om at anvende Grøngødskning som foran omtalt, da man her kan dyrke værdifulde Afgrøder til Opfodring. Derimod kan der være Tale om ogsaa paa saadanne Jorder at dyrke sildigt saaede G-rønafgrøder til Nedpløjning i Brakken og i Stubjorden om Efteraaret. I August og September sker der jo nemlig en livlig Dannelse af Salpetersyre i Madjorden, og da Salpetersyren ikke absorberes, vil den i Vinterens Løb lade sig udvaske, dersom den ikke forinden optages af en Afgrøde, der omsætter den til Plantestof (Æggehvide), som ikke eller kun meget lidt udvaskes af Vandet, og som altsaa kan opbevares i Madjorden til Brug for den følgende Som- mers Afgrøde. Betydningen heraf trænger ikke til nogen nærmere Begrundelse. Lupiner kan dog ikke benyttes til dette Brug, da de udvikler sig meget for langsomt, hvorimod