Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
141 virker udpinende, hvorfor Jorden maa have rigelig Erstat- ning snarest mulig. Chilisalpeteret virker altsaa lige som Urin (s. S. 115) og Latrin (s. S. 124), kun endnu mere ensidigt end disse, som dog foruden Kvælstof ogsaa inde- holder nogen Fosforsyre og en Del Kali. Følgelig hører det navnlig hjemme paa gode, muldede Jorder, og for at kunne give fuldt Udbytte maa der som Regel tillige gødes med rigelig Fosforsyre, da dennes Tilstedeværelse jo betinger Salpetersyrens Optagelse og Omdannelse til Æggehvider samt fremmer Vækstens Afslutning, Modenheden og Kjærne- dannelsen; for Sukkerroens Vedkommende fremmer Fosfor- syren i særlig Grad Sukkerdannelseu deri, hvorfor der til denne Afgrøde gjærne anvendes 2 Pd. Fosforsyre for hvert 1 Pd. Kvælstof i Chilisalpeteret. Paa simplere Jorder i god Drift kan det ogsaa benyttes med Forsigtighed, hvorimod det slet ikke bør bruges paa magre eller forsømte Jorder. Endelig er det en Selvfølge, at hvad Afgrøden ikke benytter deraf, inden den høstes, ufejlbarlig vil blive udvasket i den kommende Vinter, hvor god end Jorden er. Da Chilisalpeteret er meget let opløselig, fuldt færdig Plantenæring og slet ikke absorberes, bør det naturligvis kun anvendes Foraar og Sominer, aldrig om Efteraaret. Til Vintersæd bør det saaledes kun anvendes om Foraaret, naar den af en eller anden Grund staar i Stampe og ikke ret kan komme i livlig Vækst til sædvanlig Tid. Vintersæden trænger da til en Haandsrækning, og dertil kan Chilisalpe- teret være ganske fortrinligt, saa fremt Jorden ellers er i Kraft og i god Orden, selv om den er sandet. Der anvendes kun 50-75 Pd. Salpeter pr. Td. Ld.; det saas, naar For- aaret begynder, og helst med Udsigt til mildt og fugtigt Vejr; det behøver da ingen Nedfældning. — Til alle Slags Roer er Salpeter sammen med Fosforsyre ofte meget at an- befale. Til Sukkerroer, til hvis Forfrugt der er staldgødet rigeligt, anvendes f. Eks. 200 Pd. Salpeter sammen med 300 Pd. 19 pCt.s Superfosfat pr. Td. Ld. Til Foderroer bør der staldgødes direkte stærkest mulig og maaske tillige anvendes Urin eller Latrin; men haves ikke de sidste til Raadighed eller der ikke haves Staldgødning nok, kan der paa god Jord anvendes 100—200 Pd. Salpeter og 200—300 Pd. Superfosfat pr. Td. Ld. Den sidste Gødning saas lige