Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
før Jorden harves i Dybden, da den bør blandes godt der-
med, mens Salpeteret ikke saas, før Jorden skal kammes op
eller lige før Roefrøet lægges, da det kun maa fældes grundt
ned, idet Vandet nok vil bringe det dybere. Til Byg og
Havre anvendes fra 75 til 150 Pd. Salpeter pr. Td. Ld.
samtidig med Byggets og Havrens Saaning. Til Kløver,
Ærter, Bønner og andre Bælgplanter nytter det vistnok ikke
at gøde med Salpeter, da disse Afgrøder ikke synes at tage
Nytte deraf; derimod sætter Græs megen Pris derpaa, mens
det er ungt.
Det er en ret almindelig Opfattelse, at Chilisalpeteret
kun bør benyttes som Overgødning, altsaa til voksende
Afgrøder og uden anden Nedfældning end den, Vandet frem-
kalder. For saa vidt der straks kommer Regn efter dets
Udbringelse, føres det ogsaa særdeles heldigt ned i Jorden
og til Planterødderne ved Vandets Hjælp. Kunde man blot
stole paa, at der kom Regn kort efter Afgrødernes Spiring,
vilde det ogsaa være fuldt saa rigtigt først at saa det ud
over Byg, Roer osv. i Maj eller Juni, men da vi som oftest
liar meget lidt Nedbør i den Tid, er det langt sikrere at
bringe det ud til Afgrøderne, lige før disse saas. Det
blandes da ind i den øverste Jordskorpe, opløses af dennes
Fugtighed og kan hurtigere komme til Nytte. Chilisalpeter
virker nemlig bedst til Afgrøderne i deres første Udvikling,
ja maa ikke gjærne virke til dem ud over den første Halvdel
af deres Væksttid, da deres Modning ellers vil hæmmes.
Da vi, som nævnt, i Maj og først i Juni gjærne har ringe
Nedbør, er der heller ingen Fare for Spild ved Udvaskning,
fordi det fældes let ned om Foraaret, der er tværtimod mere
Fare for, hvis det saas oven paa Afgrøderne, at det da ikke
i Tide kommer ned i Jorden, thi selv om det hurtigt opløses
af Duggen eller lidt Regn, kan det selvfølgeligt ikke synke
dybt nok ned i den, uden naar Regnvandet selv trænger
nogle Tmr. ned deri. Paa bindende Jord maa man især
vogte sig for at saa det oven paa en Afgrøde, naar en or-
dentlig Regn ikke lige straks kan føre det ned i Jorden,
thi i modsat Fald vil det opløses af Duggen og gjøre Jorden
fedtet i Overfladen, som ved fortsat Tørke da vil danne
Skorpe, der kan skade den unge Afgrøde i høj Grad.