Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
142 før Jorden harves i Dybden, da den bør blandes godt der- med, mens Salpeteret ikke saas, før Jorden skal kammes op eller lige før Roefrøet lægges, da det kun maa fældes grundt ned, idet Vandet nok vil bringe det dybere. Til Byg og Havre anvendes fra 75 til 150 Pd. Salpeter pr. Td. Ld. samtidig med Byggets og Havrens Saaning. Til Kløver, Ærter, Bønner og andre Bælgplanter nytter det vistnok ikke at gøde med Salpeter, da disse Afgrøder ikke synes at tage Nytte deraf; derimod sætter Græs megen Pris derpaa, mens det er ungt. Det er en ret almindelig Opfattelse, at Chilisalpeteret kun bør benyttes som Overgødning, altsaa til voksende Afgrøder og uden anden Nedfældning end den, Vandet frem- kalder. For saa vidt der straks kommer Regn efter dets Udbringelse, føres det ogsaa særdeles heldigt ned i Jorden og til Planterødderne ved Vandets Hjælp. Kunde man blot stole paa, at der kom Regn kort efter Afgrødernes Spiring, vilde det ogsaa være fuldt saa rigtigt først at saa det ud over Byg, Roer osv. i Maj eller Juni, men da vi som oftest liar meget lidt Nedbør i den Tid, er det langt sikrere at bringe det ud til Afgrøderne, lige før disse saas. Det blandes da ind i den øverste Jordskorpe, opløses af dennes Fugtighed og kan hurtigere komme til Nytte. Chilisalpeter virker nemlig bedst til Afgrøderne i deres første Udvikling, ja maa ikke gjærne virke til dem ud over den første Halvdel af deres Væksttid, da deres Modning ellers vil hæmmes. Da vi, som nævnt, i Maj og først i Juni gjærne har ringe Nedbør, er der heller ingen Fare for Spild ved Udvaskning, fordi det fældes let ned om Foraaret, der er tværtimod mere Fare for, hvis det saas oven paa Afgrøderne, at det da ikke i Tide kommer ned i Jorden, thi selv om det hurtigt opløses af Duggen eller lidt Regn, kan det selvfølgeligt ikke synke dybt nok ned i den, uden naar Regnvandet selv trænger nogle Tmr. ned deri. Paa bindende Jord maa man især vogte sig for at saa det oven paa en Afgrøde, naar en or- dentlig Regn ikke lige straks kan føre det ned i Jorden, thi i modsat Fald vil det opløses af Duggen og gjøre Jorden fedtet i Overfladen, som ved fortsat Tørke da vil danne Skorpe, der kan skade den unge Afgrøde i høj Grad.