Gødningslæren og Sædskiftet

143 Rene Fosforsyregødninger. Af disse Gødninger findes der en stor Mængde af meget forskjellig Beskaffenhed. Der maa skjelnes imellem 3 Grup- per, nemlig Fosfater, Præci pitater og Superfosfater. Fos f ater. Ethvert Stof, som er rigt paa basisk fosforsur Kalk (3 CaO. P2O5 = Ca3 (PO4)2), kaldes et Fosfat. Af saa- danne Stoffer findes der i Naturen ikke saa faa, saaledes adskillige Miner alier: Fosf'orit, Kop ro lit og A pat it, dernæst adskillige Gu an o er, hvoraf Baker- og Mejillones- guano er de mest bekjendte, og endelig er der fo s ile Ben, Benaske og Benkul, hvoraf de 2 sidste faas af Ben ved Forbrænding og Forkulning. De indeholder alle kun ét Værdistof, nemlig Fosforsyre fra 25 til 40 pCt. Da Fos- faterne er uopløselige i rent Vand og tungt opløselige i Jordvandet, kan de ikke yde tilgængelig Plantenæ- ring, uden de males til Støv, da dette er Betingelsen for, at de kan blandes godt med Jorden og derved blive under- kastede Planterøddernes fulde Paavirkning. Der er ogsaa gjort Forsøg med de nævnte Fosfater paa den antydede Maade, men med saa utilfredsstillende Resultater, at ingen af disse Forfater for Tiden ligefrem benyttes som Gødning. Derimod anvendes de alle som Raastoffer til Fremstilling af Superfosfater. Fosfatmel. I de senere Aar er der dog et Fosfat, nemlig Fosfatmel, som har vundet Anvendelse som en god Fosforsyregødning, hvorfor det her nærmere skal omtales. Fosfatmel fremstilles af den saakaldte Th o mass lakke, der faas ved Udsmeltning af Jærnmalme, især i Tyskland. Disse Malme indeholder nemlig noget Fosfor, som under Jærnets Udsmeltning har megen Tilbøjelighed til at forene sig med Jærnet, hvorved dette bliver skjørt og mindre brug- bart. Englænderen Thomas fandt imidlertid 1880 paa at udsmelte Jærnet paa en saadan Maade, at Fosforet i Stedet for at forene sig dermed træder i Forbindelse med Ilt til Fosforsyre, som derpaa forener sig med Kalk, hvorved dannes basisk fosforsur Kalk, der smelter sammen med den øvrige Slukke og med denne danner Thomasslakken,