Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
144 der indeholder 18—20 pCt. Fosforsyre, godt 50 pCt. Kalk og 20 pCt. Jærn samt forskjellige andre Indblandinger. Denne Slakke er saa rig paa Fosforsyre, at det kun gjælder om at kunne bringe den i en Form, hvori den kan benyttes som Gødning, for at Landbruget kan faa Gavn af den. At omdanne den til Superfosfat, kan ikke lade sig gjøre paa Grund af dens store Indhold af Jærn; derimod kan der fremstilles Præcipitat deraf, men da Fosforsyren i denne bliver vel kostbar, bringes Slakken simpelt hen i brugbar Form som Gødning ved en Findeling. Thomasslakken glødes først stærkt, knuses derpaa i mindre og mindre Stykker, som derefter paa Kværne males til fint Mel, der sigtes og kan faas i flere Finheder. Da Fosfatmelets fosforsure For- bindelserer tungt opløselige i Jordvandet, vil dets Tilgænge- lighed som Plantenæring ligefrem staa i Forhold til dets Finhed, idet alle tungt opløselige Gødningers Nyttevirkning er betinget af en saa nøjagtig og fuldkommen Blan- ding med Jorden som mulig. De let opløselige Gød- ninger formaar Vandet at fordele i Jorden, saa Planterød- derne kan møde dem overalt, de tungt opløselige kan der- imod kun ved en fin Indblanding i Jorden komme til Stede paa ethvert Punkt, hvor Planterødderne er i Virksomhed. Ho- vedbetingelsen for, at en Gødning som Fosfatnielet kan fæl- des meget fint ned i Pløjelaget, er selvfølgeligt, at den selv er i støvfin Tilstand. Vedlndkjøbet af Fosfatmel maa man derfor lægge den største Vægt paa, at det er aldeles støv- fint at føle paa og tillige fuldstændigt tørt, thi dets Værdi som øjeblikkeligt virksom Plantenæring er lige saa meget betinget heraf som af dets Indhold af Fosforsyre. Kun Fosfatmel, der er fremstillet af virkelig Thomasslakke, synes at egne sig som Gødning. Da Fosfatnielet kun indeholder Fosforsyre som egentlig gødende Stof, kan det naturligvis kun anvendes som en Hjælpegødning, men som saadan egner det sig ogsaa meget godt paa Sand-, Mose- og Kærjorder; det viser sig, at Fos- fatmelets Fosforsyre til Afgrøder paa disse Jorder gjør lige saa god Nytte som Fosforsyre i Præcipitat og Superfosfat, hvilket er af stor Betydning, da Fosforsyren i Fosfatmelet faas omtr. til halv Pris imod, hvad den koster i de 2 andre Gødninger. Muligvis kan Fosfatnielet ogsaa med Fordel