Gødningslæren og Sædskiftet

148 fosfaterne er følgelig i og for sig ikke bedre end de rent mineralske, dog har de det Fortrin frem for disse, at de i mindre Grad indsuger Fugtighed fra Luften og derfor heller ikke bliver saa klæbrige. Da man for omtr. 40 Aar siden begyndte at fremstille Superfosfater, gik man ud fra, at Afgrøderne kun kunde be- nytte de Stoffer som Næring, der kunde opløses af Jord- vandet, og da Superfosfaterne indeholder Fosforsyren i let opløselig Tilstand, og de gjennemgaaende viste og viser sig som mere virksomme Gødninger end Fosfater, gjorde man den Slutning, at det maatte bero paa Fosforsyrens lettere Tilgængelighed eller Opløselighed som Plantenæring i Super- fosfaterne. Siden hen har vi imidlertid lært Jordens Absorb- tionsevne at kjende, og af denne følger det jo, at af opløse- lig fosforsure Forbindelser, der blandes ind i Jorden, vil Fosforsyren meget snart blive absorberet d. e. danne tungt opløselige Forbindelser (s. S. 52), Fosfat eller Præcipitat. Følgelig kan Afgrøderne ikke synderlig bedre benytte Super- fosfaternes Fosforsyre end Fosfatmelets og Præcipitatets paa Grund af Opløseligheden. Naar Superfosfaternes Fosforsyre alligevel som Regel har vist kraftigere Virkninger end Fosfa- ternes, maa det ligge i noget andet end almindeligt antaget. Det ligger nemlig i, at idet den fosforsure Kalk i Superfos- faterne er let opløselig i Vand, naar de bringes ud paa Jor- den og nedfældes deri, vil Fugtigheden opløse den, og den følger da videre med Vandet ned i Jorden, saa længe Fos- forsyren ikke absorberes, hvorved den til større eller mindre Dybde bliver overordentlig fint indlemmet i den. Mens Fos- fater og Præcipitater kun kan indblandes i Jorden rent me- kanisk eller alene ved selve Nedfældningen, kan Fosforsyren i Superfosfaterne altsaa ogsaa fordeles deri ved Vandets Hjælp og jo mere, jo mindre Jordens Absorbtionsevne er. Det er alene herpaa, at den kostbare Omdannelse af Fos- fater til Superfosfater støtter sig, og saa længe man ikke rent mekanisk kan findele Fosfaterne saaledes, at de der- ved kan blive nogenlunde lige saa vel indlemmede i Jorden som Superfosfaterne ved Vandets Hjælp, maa de sidste Glødninger vise sig mere virksomme og lønnende end de første. Imidlertid tyder den Findeling, man nu fonnaar at give Thomasslakken, paa, at det rimeligvis ogsaa vil lykkes