Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
at findele de andre Fosfater paa en tilsvarende Maade, og
i saa Fald vil Superfosfaternes Betydning rimeligvis ophøre,
idet Fosfaterne da kan gjøre omtr. den samme Virkning og
Fosforsyren deri faas meget billigere. Som omtalt (S. 144)
virker Fosfatmel navnlig godt paa sandede og tørveagtige
Jorder, men hidtil mindre godt paa lerede; dette beror dog
maaske paa, at det er forholdsvis lettere at faa det godt
nedfældet i de første Jorder end i den sidste Slags, som er
mere sammenhængende eller bindende.
I det Fosforsyren i Superfosfaterne temmelig snart ab-
sorberes i Jorden og jo hurtigere og mere, des mere ind-
holdsrig den er paa Kalk, Ler og Jærnforbindelser, følger
heraf, at flere Fosfater ikke egner sig til Fremstilling af
Superfosfat, nemlig naar de indeholder en Del af de Stoffer,
som fremkalder Fosforsyrens Absorbtion. Dette er saaledes
Tilfældet med Thomasslakken, der indeholder en Del Jærn-
ilte, som netop absorberer Fosforsyren hurtigt og stærkt.
Man kan godt behandle Thomasslakken og lignende Fosfater
med Svovlsyre og derved opløseliggjøre den fosforsure Kalk,
men Jærniltet (eller Lerjord) vil allerede, mens Gødningen
opbevares i Sækkene, absorbere eller gjøre Fosforsyren tungt
opløselig paa ny. — Af det samme Forhold følger ogsaa,
at det ikke nytter at gøde Kalkjord eller nymerglet Jord
med Superfosfat, da dets Fosforsyre vil blive absorberet
fuldstændigt lige i Jordoverfladen, saa at Vandet følgelig
ikke kan føre den ned i Jorden. Fosfatmel er da lige saa
godt og langt billigere.
Naar man vil anvende Superfosfat, maa man være
klar over, at det er en meget ensidig Gødning, der kun
virker igjennem sin Fosforsyre, og at denne kun kan vente
at faa Betydning for Afgrøderne, dersom Jorden og den an-
vendte Staldgødning ikke i Forening kan yde tilgængelig
Fosforsyre nok. Hvor vidt dette er Tilfældet eller ikke,
kan ikke ligefrem afgjøres og heller ikke videnskabeligt;
man maa prøve sig frem i saa Henseende og iøvrigt gaa ud
fra de foreliggende Erfaringer. I Følge disse kan man med
temmelig Sikkerhed gaa ud fra, at der bør anvendes Super-
fosfat, naar Jorden gødes med udprægede Kvælstofgød-
ninger, Urin, Latrin og Chilisalpeter (s. S. 116, 124 og
141), eller naar der gødes med Tanggødning (s. S. 136)