Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
149 at findele de andre Fosfater paa en tilsvarende Maade, og i saa Fald vil Superfosfaternes Betydning rimeligvis ophøre, idet Fosfaterne da kan gjøre omtr. den samme Virkning og Fosforsyren deri faas meget billigere. Som omtalt (S. 144) virker Fosfatmel navnlig godt paa sandede og tørveagtige Jorder, men hidtil mindre godt paa lerede; dette beror dog maaske paa, at det er forholdsvis lettere at faa det godt nedfældet i de første Jorder end i den sidste Slags, som er mere sammenhængende eller bindende. I det Fosforsyren i Superfosfaterne temmelig snart ab- sorberes i Jorden og jo hurtigere og mere, des mere ind- holdsrig den er paa Kalk, Ler og Jærnforbindelser, følger heraf, at flere Fosfater ikke egner sig til Fremstilling af Superfosfat, nemlig naar de indeholder en Del af de Stoffer, som fremkalder Fosforsyrens Absorbtion. Dette er saaledes Tilfældet med Thomasslakken, der indeholder en Del Jærn- ilte, som netop absorberer Fosforsyren hurtigt og stærkt. Man kan godt behandle Thomasslakken og lignende Fosfater med Svovlsyre og derved opløseliggjøre den fosforsure Kalk, men Jærniltet (eller Lerjord) vil allerede, mens Gødningen opbevares i Sækkene, absorbere eller gjøre Fosforsyren tungt opløselig paa ny. — Af det samme Forhold følger ogsaa, at det ikke nytter at gøde Kalkjord eller nymerglet Jord med Superfosfat, da dets Fosforsyre vil blive absorberet fuldstændigt lige i Jordoverfladen, saa at Vandet følgelig ikke kan føre den ned i Jorden. Fosfatmel er da lige saa godt og langt billigere. Naar man vil anvende Superfosfat, maa man være klar over, at det er en meget ensidig Gødning, der kun virker igjennem sin Fosforsyre, og at denne kun kan vente at faa Betydning for Afgrøderne, dersom Jorden og den an- vendte Staldgødning ikke i Forening kan yde tilgængelig Fosforsyre nok. Hvor vidt dette er Tilfældet eller ikke, kan ikke ligefrem afgjøres og heller ikke videnskabeligt; man maa prøve sig frem i saa Henseende og iøvrigt gaa ud fra de foreliggende Erfaringer. I Følge disse kan man med temmelig Sikkerhed gaa ud fra, at der bør anvendes Super- fosfat, naar Jorden gødes med udprægede Kvælstofgød- ninger, Urin, Latrin og Chilisalpeter (s. S. 116, 124 og 141), eller naar der gødes med Tanggødning (s. S. 136)