Gødningslæren og Sædskiftet

150 samt paa staldgødede og muldede Jorder, som er tilbøjelige til at give Lejesæd, da et Tilskud af let tilgængelig Fosfor- syre vil fremme Afgrødernes Modning og Kjærnedannelse. Endvidere kan man gaa ud fra, at Jord, som er drevet stærkt med Kornavl og Kornsalg i en længere Aarrække uden samtidig at være blevet gødet med kraftig og rigelig Gødning, trænger til at gødes med Superfosfat. — Hvad iøvrigt Superfosfaternes eller Fosforsyrens Virkninger angaar, er disse vistnok ens overfor alle Afgrøder, mens Kvælstof- gødninger særlig virker kjendeligt til Græs, Kornsorter og JRodfrugter, men lidet eller slet ikke til Bælgplanterne. Fos- forsyregødninger, saa vel opløselige som tungt opløselige, vil som Regel heller ikke forøge Afgrøderne i Fyld, men mere give dem en jævn og sikker Vækst i Almindelighed, hvorved de faar et rigeligt Indhold af Æggehvide og en god Kjærne- dannelse. Og mens Kvælstofgødninger virker udpinende, virker fosforsure Gødninger slet ikke eller kun meget lidt i den Retning; de øver heller ingen særlige Virkninger paa Jorden, og da Fosforsyren paa al bedre og merglet Jord absorberes, er der ingen Fare for, at den skal udvaskes. Kommer den ikke Afgrøden til gode første Sommer, kan den gjøre Gravn Aaret efter eller endnu senere; dog bør den helst kunne anvendes saaledes, at den giver fuldt Ud- bytte til første Afgrøde, da dette selvfølgelig er mest økono- misk. Det er ogsaa en Selvfølge, at Superfosfaterne egner sig bedst paa Jorder, som er i god Drift. Hvad deres Anvendelse iøvrigt angaar, maa det først nævnes, at man maa skjelne imellem dem, der indeholder 17—20 pCt. Fosforsyre, og dem, der kun indeholder 9—12 pCt.; thi det vil let skjønnes, at naar 100 Pd. af den første Slags er tilstrækkeligt paa 1 Td. Ld., skal der anvendes omtr. 200 Pd. af den sidste Slags for at opnaa samme Re- sultat. De saas alle med Haanden og maa fordeles ganske jævnt, hvilket just ikke altid er let, da flere af dem, navnlig de lavt procentige, indsuger Fugtighed og klumper. Før Saa- ningen kan det maaske derfor være nødvendig at findele Gødningen og tillige blande den med Tørvemel eller tør Jord for at faa den smulrende nok. Den udbringes følgelig i stille og tørt Vejr og bør nedfældes, mens Jorden smulrer bedst mulig, da den vil virke des bedre, jo inderligere den