Gødningslæren og Sædskiftet

152 förmige og med megen Tilbøjelighed til at indsuge Fugtighed, som gjør dem klæbrige eller klumpede. Kainitens Kali er, som det ses, i Forbindelse med Svovlsyre, mens Kaliet i koncentreret Kalisalt er forenet med Klor. Denne Forskjel- lighed har ikke ringe Betydning. For det første er Kaliet i Forbindelse med Svovlsyre gjærne noget dyrere pr. Pd. end i Forening med Klor, og for det andet lider den sidste Slags Kalisalt saadanne Omsætninger i Jorden, at det kan skade Afgrøderne. Naar Kaligødning, hvis Kali er i Forbindelse med Klor, indlemmes i Jorden, absorberes Kaliet hurtigt og stærkt, mens Kloret sammen med Kalk eller Magnesia danner Klorkalsium eller Klormagnium, hvilke Forbindelser er Plantegifte. løvrigt medfører begge de nævnte Kaligød- ningers Indhold af Kogsalt Dannelsen af de samme Plante- gifte. Da disse imidlertid er let opløselige og ikke absorberes, udvaskes de temmelig hurtigt af Jorden, navnlig i Vinter- tiden. Begge de anførte Gødninger maa af den Grund ud- bringes saa længe forud for Afgrødernes Saaning, at Plante- giftene er forsvundne forinden denne. Da Kainiten frem- kalder langt mindre Gift end den anden Gødning og i det hele taget gjør bedst Virkning paa sandede og tørveagtige Jorder, bliver den i Reglen foretrukket for denne, saaledes ogsaa her i Landet. Kaligødningerne bør ikke blot udbringes tidligt af den nævnte Aarsag, men ogsaa fordi deres Kali, som omtalt, absorberes stærkt, hvorfor det trænger til hele Vinterens Fugtighed for ved Hjælp af denne at blive nogenlunde for- delt i Jorden, inden den besaas. De bør derfor som Regel saas om Efteraaret forud til Vaarafgrøderne, senest i Februar; iøvrigt bør de blandes godt med Jorden og ned- fældes dybt. Paa Enge bør de anvendes i November eller Februar. Paa fugtig Jord kan de udbringes senere end paa tør Bund. Af Kainit kan der anvendes 2—400 Pd. og af koncentreret Kalisalt 1—200 Pd. pr. Td Ld.; paa Enge dog noget mere af begge Slags og helst sammen med Fos- fatmel eller Benmel. — Om Kaligødningernes Virkninger til de forskjellige Afgrøder har vi endnu kun spredte Erfaringer her i Landet, hvorfor vi ikke nærmere skal anføre noget bestemt derom.