Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
_____
______
kan blive indlemmede i Jorden til rette Tid og til den rette
Dybde, og tillige er de for kostbare. De blandede Gød-
ninger er efter Theorien saare gode og i Praksis kan de
ofte vise gode Virkninger, men da det lige fuldt er en Kjends-
gjerning, at man kjøber Værdistofferne billigst i de rene
Gødninger og tillige kan anvende disse samtidig, d. e. til
samme Afgrøde ude i Marken — som Regel med sikrest og
bedst Udbytte — er der ingen Grund til at omtale Kali-
Ammomak-Superfosfaterne nærmere. Dc vigtigste af dem ør
følgende:
Ammoniak. Fosforsyre.
Kali-Ammoniak-Superf. Nr. 1 . . 6 pCt. 71/. pCt.
Kali.
101/, pCt,
8 —
do. Nr. 2 . . 4 — 12 __
Enggødning...................2 __ g —
Roegødning...................5 — 71/ __
Kartoffelgødning...............2 — 71/ __
Fuld Gødning.................2 __ 8 __
10
6
3
33/4
Koncentreret fuld Gødning......4 — 12 __
De kunstige Gødningers Indkjøb m. m.
Det første Punkt, som i saa Henseende b<
01 følgelig, hvilke Værdistofter — et eller flere — der rettelig
bør anvendes, indkjøbt i Form af kunstig Gødning. Det er
imidlertid meget vanskeligt at komme til ordentlig Klarhed
derover. En Tid troede man, at en kemisk Analyse af
Jorden bestemt maatte kunne afgjøre, hvilke Stoffer den
trængte til at faa Tilførsel af, men saaledes kan denne Sag
slet ikke klares. Man kan nok ved en kemisk Undersøgelse
af Jorden faa at vide, hvad den indeholder af Kvælstof, Fos-
forsyre og Kali, men da den endnu ikke kan sige os, hvor
stor Part deraf der er til Stede deri i plantenærende Form,
som følgelig er det afgjørende for ad kemisk Vej at kunne
bedømme, hvad Jorden trænger til at gødes med, ses det
let, at Kemien ikke paa den Maade kan give os de nødven-
dige Oplysninger. Senere har man søgt at anvende et
Slags Gødningsregnskab, som skulde kunne give de nødven-
dige Fingerpeg. Man beregner da, hvor mange Pd. Kvælstof,
Fosforsyre og Kali Afgrøderne fører bort fra Jorden, og
ligeledes hvor mange Pd. af de samme Stoffer der findes i
Staldgødningen; hvad denne mangler deraf, antages da at
burde tilføres igjennem kunstig Gødning. Skjønt man ad