Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
160 _____ ______ kan blive indlemmede i Jorden til rette Tid og til den rette Dybde, og tillige er de for kostbare. De blandede Gød- ninger er efter Theorien saare gode og i Praksis kan de ofte vise gode Virkninger, men da det lige fuldt er en Kjends- gjerning, at man kjøber Værdistofferne billigst i de rene Gødninger og tillige kan anvende disse samtidig, d. e. til samme Afgrøde ude i Marken — som Regel med sikrest og bedst Udbytte — er der ingen Grund til at omtale Kali- Ammomak-Superfosfaterne nærmere. Dc vigtigste af dem ør følgende: Ammoniak. Fosforsyre. Kali-Ammoniak-Superf. Nr. 1 . . 6 pCt. 71/. pCt. Kali. 101/, pCt, 8 — do. Nr. 2 . . 4 — 12 __ Enggødning...................2 __ g — Roegødning...................5 — 71/ __ Kartoffelgødning...............2 — 71/ __ Fuld Gødning.................2 __ 8 __ 10 6 3 33/4 Koncentreret fuld Gødning......4 — 12 __ De kunstige Gødningers Indkjøb m. m. Det første Punkt, som i saa Henseende b< 01 følgelig, hvilke Værdistofter — et eller flere — der rettelig bør anvendes, indkjøbt i Form af kunstig Gødning. Det er imidlertid meget vanskeligt at komme til ordentlig Klarhed derover. En Tid troede man, at en kemisk Analyse af Jorden bestemt maatte kunne afgjøre, hvilke Stoffer den trængte til at faa Tilførsel af, men saaledes kan denne Sag slet ikke klares. Man kan nok ved en kemisk Undersøgelse af Jorden faa at vide, hvad den indeholder af Kvælstof, Fos- forsyre og Kali, men da den endnu ikke kan sige os, hvor stor Part deraf der er til Stede deri i plantenærende Form, som følgelig er det afgjørende for ad kemisk Vej at kunne bedømme, hvad Jorden trænger til at gødes med, ses det let, at Kemien ikke paa den Maade kan give os de nødven- dige Oplysninger. Senere har man søgt at anvende et Slags Gødningsregnskab, som skulde kunne give de nødven- dige Fingerpeg. Man beregner da, hvor mange Pd. Kvælstof, Fosforsyre og Kali Afgrøderne fører bort fra Jorden, og ligeledes hvor mange Pd. af de samme Stoffer der findes i Staldgødningen; hvad denne mangler deraf, antages da at burde tilføres igjennem kunstig Gødning. Skjønt man ad