Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
161 denne Vej kan faa ret gode Antydninger, naas der i Virke- ligheden ikke mere; thi for det første kan et saadant Regn- skab ikke føres nøjagtigt, iblandt andet kan det slet ikke give Oplysninger om Gødningstabet, navnlig ikke Tabet af Salpetersyre ude i Marken, og for det andet kan det ikke oplyse det mindste om, hvor megen Næring Afgrøderne kan hente fra Jordens „gamle Kraft“. Derimod kan et ordentlig Regnskab som det nævnte ganske godt oplyse, om det er en Rovdrift eller en Erstatningsdrift, vi er inde paa. Endelig gives der ogsaa adskillige Theorier om, hvilke Vær- distoffer der helst bør anvendes til de forskjellige Afgrøder, men da ingen af dem kan siges at være praktisk anvendelige fuldt ud, skal vi ikke nærmere omtale dem. I det foregaaende er der hist og her — og navnlig da under Omtalen af de enkelte Gødninger — nævnt, hvilke af dem der — i Følge praktiske Erfaringer — antagesat være de mest passende til de forskjellige Jorder og Afgrøder. Hvor fristet man end kunde være til at slaa mere bestemte Regler fast for Benyttelsen af de kunstige Gødninger, tror vi dog, at det foreløbig ikke kan lade sig gjøre. Indtil videre bør man altsaa nærmest anvende dem paa Grundlag af, hvad Praksis har belært os derom. Imidlertid, da For- holdene er forskjellige saa at sige i ethvert Landbrug, bør ogsaa den enkelte Landmand, der vil anvende kunstig Gød- ning, selv prøve sig frem med, hvilke Slags der gjør bedst Virkning paa hans Jord, idet han følgelig tillige gjør for- nuftige Slutninger om andres Erfaringer og sammenholder dem med sine egne. Ad denne Vej kan han nogenlunde naa til et godt S k j ø n om, hvad han helst bør anvende. Selvfølgelig maa der ikke blot ses hen til, om den kunstige Gødning gjør Nytte, men lige saa meget, om det lønner sig at anvende den. Det sidste er imidlertid endnu van- skeligere at bedømme end det første. løvrigt bør man ikke vente en Gang for alle at faa Sikkerhed for, hvilke kunstige G-ødninger der egner sig bedst, thi da Jordens Drift og Til- førsel af Staldgødning atter og atter forandres, vil dette ogsaa medføre, at Jorden og Afgrøderne ikke stadigt kræver det samme Tilskud af kunstig Gødning, et Forhold, som Landmændene hidtil vel meget har overset. Indførelsen af nye Afgrøder kan ogsaa gjøre forøgede Krav til Anvendelse