Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
161
denne Vej kan faa ret gode Antydninger, naas der i Virke-
ligheden ikke mere; thi for det første kan et saadant Regn-
skab ikke føres nøjagtigt, iblandt andet kan det slet ikke
give Oplysninger om Gødningstabet, navnlig ikke Tabet af
Salpetersyre ude i Marken, og for det andet kan det ikke
oplyse det mindste om, hvor megen Næring Afgrøderne kan
hente fra Jordens „gamle Kraft“. Derimod kan et ordentlig
Regnskab som det nævnte ganske godt oplyse, om det er
en Rovdrift eller en Erstatningsdrift, vi er inde paa.
Endelig gives der ogsaa adskillige Theorier om, hvilke Vær-
distoffer der helst bør anvendes til de forskjellige Afgrøder,
men da ingen af dem kan siges at være praktisk anvendelige
fuldt ud, skal vi ikke nærmere omtale dem.
I det foregaaende er der hist og her — og navnlig da
under Omtalen af de enkelte Gødninger — nævnt, hvilke
af dem der — i Følge praktiske Erfaringer — antagesat
være de mest passende til de forskjellige Jorder og Afgrøder.
Hvor fristet man end kunde være til at slaa mere bestemte
Regler fast for Benyttelsen af de kunstige Gødninger, tror
vi dog, at det foreløbig ikke kan lade sig gjøre. Indtil
videre bør man altsaa nærmest anvende dem paa Grundlag
af, hvad Praksis har belært os derom. Imidlertid, da For-
holdene er forskjellige saa at sige i ethvert Landbrug, bør
ogsaa den enkelte Landmand, der vil anvende kunstig Gød-
ning, selv prøve sig frem med, hvilke Slags der gjør bedst
Virkning paa hans Jord, idet han følgelig tillige gjør for-
nuftige Slutninger om andres Erfaringer og sammenholder
dem med sine egne. Ad denne Vej kan han nogenlunde
naa til et godt S k j ø n om, hvad han helst bør anvende.
Selvfølgelig maa der ikke blot ses hen til, om den kunstige
Gødning gjør Nytte, men lige saa meget, om det lønner
sig at anvende den. Det sidste er imidlertid endnu van-
skeligere at bedømme end det første. løvrigt bør man ikke
vente en Gang for alle at faa Sikkerhed for, hvilke kunstige
G-ødninger der egner sig bedst, thi da Jordens Drift og Til-
førsel af Staldgødning atter og atter forandres, vil dette
ogsaa medføre, at Jorden og Afgrøderne ikke stadigt kræver
det samme Tilskud af kunstig Gødning, et Forhold, som
Landmændene hidtil vel meget har overset. Indførelsen af
nye Afgrøder kan ogsaa gjøre forøgede Krav til Anvendelse