Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
Kalk med Uldstøv lige s aa meget pr. 100 Pd. som den ægte
Gødning.
Endelig bør man sammenligne Prisen paa Ammoni-
aken i Ammoniak-Superfosfaterne med Kvælstoffets Pris i
Chilisalpeteret. Dettes samtidige Pris pr. 100 Pd. var saa-
ledes, at 1 Pd. rent Kvælstof deri kostede 74.2 Øre, eller
beregnet som Ammoniak kostede 1 Pd. af denne 61.2 Øre.
Det ses heraf, at det billigste Kvælstof, der for Tiden kan
faas igjennem de kunstige Gødninger, kan kjøbes i Chilisal-
peteret, og da den billigste opløselige Fosforsyre faas i de
højprocentige Superfosfater, er det disse og Chilisalpeter,
der økonomisk helst bør anvendes paa alle Jorder, hvorpaa
de iøvrigt kan benyttes. Om de tungt opløselige Gødninger
er det s aa vanskeligt at gjøre Beregninger angaaende deres
forholdsvise Priser, at vi ikke vil indlade os derpaa, kun
maa det fremhæves, at Fosfatmelets Fosforsyre for Tiden er
billigst. — Alle de foran antydede Beregninger er udførte
paa Grundlag af Prislister i Foraaret 1889, men saadanne
Beregninger bør følgelig som Regel ske en Gang aarlig.
Ved Indkjøb af kunstige Gødninger bør der dog ikke
udelukkende tages Hensyn til Værdistoffernes Pris, men
ogsaa til Gødningernes Finhed og Tørhed, da deres Ind-
lemmelse i Jorden og dermed deres hurtige Benyttelse af
Afgrøderne fremmes i samme Grad, som de er i Besiddelse
af de nævnte Egenskaber, og navnlig gjælder dette da for
de Gødningers Vedkommende, hvis Værdistoffer først ude i
Jorden skal omdannes til tilgængelig Plantenæring. Man
kan følgelig være tjent med at betale lidt mere for tørre
og vel findelte Gødninger end for klumpede, fugtige og
grovmalede.
Naar hver enkelt Landmand kjøber kunstig Gødning
for sig, bliver det for kostbart for ham at lade den under-
søge, og han maa altsaa fuldstændig stole paa Forhandleren
eller Fabrikanten. Vore G-ødningsforhandlere kan man som
Regel stole paa, men da Erfaringen iøvrigt viser os, at selv
de paalideligste af dem af og til kan forhandle Gødning
med et for ringe Indhold af Værdistoffer, burde Gødningen
helst undersøges. Ligefrem forfalskede kunstige Gødninger
udbydes nu meget sjældent her i Landet, men man bør dog
stadig have den Mulighed for Øje; derimod er det ikke