Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
164 Kalk med Uldstøv lige s aa meget pr. 100 Pd. som den ægte Gødning. Endelig bør man sammenligne Prisen paa Ammoni- aken i Ammoniak-Superfosfaterne med Kvælstoffets Pris i Chilisalpeteret. Dettes samtidige Pris pr. 100 Pd. var saa- ledes, at 1 Pd. rent Kvælstof deri kostede 74.2 Øre, eller beregnet som Ammoniak kostede 1 Pd. af denne 61.2 Øre. Det ses heraf, at det billigste Kvælstof, der for Tiden kan faas igjennem de kunstige Gødninger, kan kjøbes i Chilisal- peteret, og da den billigste opløselige Fosforsyre faas i de højprocentige Superfosfater, er det disse og Chilisalpeter, der økonomisk helst bør anvendes paa alle Jorder, hvorpaa de iøvrigt kan benyttes. Om de tungt opløselige Gødninger er det s aa vanskeligt at gjøre Beregninger angaaende deres forholdsvise Priser, at vi ikke vil indlade os derpaa, kun maa det fremhæves, at Fosfatmelets Fosforsyre for Tiden er billigst. — Alle de foran antydede Beregninger er udførte paa Grundlag af Prislister i Foraaret 1889, men saadanne Beregninger bør følgelig som Regel ske en Gang aarlig. Ved Indkjøb af kunstige Gødninger bør der dog ikke udelukkende tages Hensyn til Værdistoffernes Pris, men ogsaa til Gødningernes Finhed og Tørhed, da deres Ind- lemmelse i Jorden og dermed deres hurtige Benyttelse af Afgrøderne fremmes i samme Grad, som de er i Besiddelse af de nævnte Egenskaber, og navnlig gjælder dette da for de Gødningers Vedkommende, hvis Værdistoffer først ude i Jorden skal omdannes til tilgængelig Plantenæring. Man kan følgelig være tjent med at betale lidt mere for tørre og vel findelte Gødninger end for klumpede, fugtige og grovmalede. Naar hver enkelt Landmand kjøber kunstig Gødning for sig, bliver det for kostbart for ham at lade den under- søge, og han maa altsaa fuldstændig stole paa Forhandleren eller Fabrikanten. Vore G-ødningsforhandlere kan man som Regel stole paa, men da Erfaringen iøvrigt viser os, at selv de paalideligste af dem af og til kan forhandle Gødning med et for ringe Indhold af Værdistoffer, burde Gødningen helst undersøges. Ligefrem forfalskede kunstige Gødninger udbydes nu meget sjældent her i Landet, men man bør dog stadig have den Mulighed for Øje; derimod er det ikke