Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
og Lektor Maar. Disse Forsøg paabegyndtes 1863 og fort-
sattes indtil 1888. Den første Beretning derom omfatter 20
Aar, nemlig Aarene 1863—82, og den sidste Aarene 1883
—86. Jorden, hvorpaa de er gjorte, er af fortrinlig Be-
skaffenhed (Takst 22) og var, da Forsøgene begyndte, fuld-
stændig drænet, ren og i god, gammel Gødningskraft. Hoved-
forsøgene omfatter 4 Tdr. Land, delte i 4 lige store Skifter,
der dyrkes som Vekselbrug, nemlig Runkelroe?, Byg,
Bønner og Hvede, altsaa uden Brak og Udlæg med
Kløver og Græs. Hvert af disse 4 Skifter, der ligger langs
med hverandre, er igjen delte paa tværs i 8 lige store Dele,
som i det følgende betegnes med Bogstaverne a, b, c, d, e,
f, g og h. Til hvert af disse Smaastykker gødes der for-
skjelligt, mens de iøvrigt behandles og benyttes aldeles
ens. Som Følge heraf kan man gaa ud fra, at Stykkernes
Forskjel i Udbytte alene eller dog væsentlig maa skyldes de
forskjellige, anvendte Gødninger. De følgende Gødnings-
mængder er alle beregnede pr. Td. Ld. Stykket a har aarlig
faaet 216 Pd. Bakerguano-Superfo s fat, b samme Gødning
4-492Pd. Alkalier (184Pd. Potaske, 84 Pd. Soda, 92 Pd.
svovls. Magnesia og 132 Pd. Gibs), c 492 Pd. Alkalier, d ugødet,
e 200 Pd. svovlsur Ammoniak, f samme Gødning som e 4-
216 Pd. Superfosfat, g samme Gødning som f 492 Pd. Al-
kalier og h 18,000Pd. Staldgødning indtil 1872, derefter
36,000 Pd. (omtr. 26 Læs). De kunstige Gødninger til Byg,
Roer og Bønner saaedes tidligt om Foraaret, til Hvede 1 Maa-
ned før dens Saaning. Staldgødningen blev kun givet til Roer
(96,000 Pd.) og Bønner (48,000 Pd.), og den paaførtes om
Efteraaret og nedfældedes ved sidste Pløjning; den var
iøvrigt stærkt halmblandet.
Resultaterne af disse Forsøg findes opførte i efter-
staaende Tabel. For Pladsens Skyld medtages her kun
Kjærneudbyttet, skjønt Halmmængden for Hvedens og Byg-
gets Vedkommende ogsaa er af Betydning. Tallene angiver
Tøndeudbyttet pr. Td. Ld. i Gjennemsnit, dels for de
første 20 Aar, 1863—82, og dels for de 4 sidste, nemlig
1883—86 :