Gødningslæren og Sædskiftet

175 dende Kvælstof, forøger dem i høj Grad. — En bestemt Mængde , Kvælstof som Salpetersyre har givet en større Afgrøde end den samme Mængde Kvælstof i Ammoniaksalte; det samme gjælder om Salpeter- syren i Forhold til Kvælstoffet i Staldgødningen, men Salpetersyrens Indvirkninger paa de efterfølgende Afgrøder er langt mindre end Staldgødningens. — Naar Jorden stadig har faaet Staldgødning, bliver Opsamlingen af uforbrugt Kraft meget stor, eller med andre Ord, Staldgødning vil ikke blive helt forbrugt, før mange Aar efter den er anvendt. Endelig fortjener ogsaa nogle tyske Gødningsforsøg at anføres. Prof. Wagner i Darmstadt høstede saaledes af Byg og Ærter, naar Afgrøden fra den ugødede Jord sæt- tes = 100: Byg. Ærter. 1) Ugødet.........................• . 100 100 2) Kvælstofgødning....................113 104 3) Kaligødning........................107 100 4) Fosforsyregødning.................113 126 5) Fosforsyre- og Kvælstofgødning . . . 146 132 6) Kvælstof- og Kaligødning__________121 102 7) Kali- og Fosforsyregødning__________126 147 9) Kali-, Fosforsyre-, og Kvælstofgødning 181 151 Mergel og Kalkgodning. Mergel er, som bekjendt, almindelig Jord, der er rig paa kul sur Kalk. Den plejer egentlig ikke at regnes med til Gødningerne, men da den dog staar disse meget nær i tiere Henseender, og da der tillige nu udbydes og anvendes Kalkgødning, er der Grund til at omtale Mergling og Be- nyttelse af Kalkgødninger i Gødningslæren. Hvorledes Merglingen udføres i Praksis er nu saa almindelig kjendt, at der ikke her er Anledning til at omtale den. Derimod, skal vi kortelig paavise, hvorledes Mergelen virker saa vel paa Jorden som til Afgrøderne. Da Mergel navnlig virker igjennem dens Indhold af kulsur Kalk, og da alle Afgrøder optager Kalk som et nødvendigt Næringsmiddel, kan Mergel paa kalkfattig Jord, altsaa navnlig sandede og tørveagtige Jorder, faa Betydning som en Gødning. Mergel kan følgelig virke direkte gødende, men i Almindelighed skyldes dens Virkninger dog ganske andre Forhold, hvoraf de vigtigste er følgende: