Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
1. En passende Mergling kan i høj Grad forbedre
Jordens fysiske Egenskaber, idet den gjør bindende Jord
mere skjør (s. S. 17) og for løs, usammenhængende Jord
fastere og mere vandholdende (s. S. 21, 27 og 28).
2. Mergelens Kalk øver dernæst en stærk omdan-
nende Indflydelse paa Jordens Muldstoffer. Disse er nemlig
for en Del tungt omsættelige, saa at de, skjønt de gjemmer
paa en Mængde Kvælstofforbindelser og Askebestanddele,
dog ikke kan afgive Næring nok til Afgrøderne. Kalken
formaar imidlertid at bringe dem i Omsætning, saaledes at
Muldens Ammoniak og dens organiske Kvælstofforbindel-
ser lidt efter lidt omdannes til Salpetersyre, der er en
virksom Plantenæring. Muldens Askebestanddele vil derved
ogsaa blive lettere tilgængelige, og da Mergelen selv inde-
holder en Del af de uorganiske Stoffer, Afgrøderne har
Brug for, nemlig foruden Kalk ogsaa Kali, Magnesia, Fos-
forsyre, Svovlsyre og Kiselsyre, vil følgelig Mergling med-
føre, at Jorden bliver rigere paa tilgængelig Plantenæring.
Og da Mergling saaledes paa en Gang baade fremmer Jor-
dens fysiske Bekvemhed og bringer dens Indhold af plantn-
nærende Forbindelser i anvendelig Form, vil Afgrøderne
kunne trives godt, ja overraskende godt imod tidligere. Imid-
lertid er det klart, at Mergelen selv kun yder et ringe Bi-
drag af Næring til Afgrøderne, og at den rigelige Næring
de faar ved Mergelens Hjælp, maa være til Stede i Jorden,
før den mergles. Heraf følger igjen, at Mergel ikke kan
virke frugtbargjørende længere, end til Jordens „gamle Kraft“
væsentlig er bleven omsat til Plantenæring, og denne benyttet
af Afgrøderne og udvasket af Vandet. Erfaringerne har
ogsaa noksom belært os herom, og alle kjender jo Ordsproget:
„Mergel gjør en rig Fader, men en fattig Søn“, eller med
andre Ord, Mergel virker udpinende. Dette er dog ingen
Fejl ved Mergelen i og for sig, men det er en Fejl, naar
Landmanden ikke forstaar dens Virkninger, thi da vil han
ikke i Tide tilstrækkeligt gøde den merglede Jord, som i
saa Fald virkeligt vil udpines. Merglet Jord maa, om end
ikke med det samme den mergles, saa dog i god Tid gødes
ordentlig.
3. Endvidere er Mergel et godt Middel til at mætte
de sidste Rester ‘af Jordens Surhed, hvilken ellers ofte er