Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
176 1. En passende Mergling kan i høj Grad forbedre Jordens fysiske Egenskaber, idet den gjør bindende Jord mere skjør (s. S. 17) og for løs, usammenhængende Jord fastere og mere vandholdende (s. S. 21, 27 og 28). 2. Mergelens Kalk øver dernæst en stærk omdan- nende Indflydelse paa Jordens Muldstoffer. Disse er nemlig for en Del tungt omsættelige, saa at de, skjønt de gjemmer paa en Mængde Kvælstofforbindelser og Askebestanddele, dog ikke kan afgive Næring nok til Afgrøderne. Kalken formaar imidlertid at bringe dem i Omsætning, saaledes at Muldens Ammoniak og dens organiske Kvælstofforbindel- ser lidt efter lidt omdannes til Salpetersyre, der er en virksom Plantenæring. Muldens Askebestanddele vil derved ogsaa blive lettere tilgængelige, og da Mergelen selv inde- holder en Del af de uorganiske Stoffer, Afgrøderne har Brug for, nemlig foruden Kalk ogsaa Kali, Magnesia, Fos- forsyre, Svovlsyre og Kiselsyre, vil følgelig Mergling med- føre, at Jorden bliver rigere paa tilgængelig Plantenæring. Og da Mergling saaledes paa en Gang baade fremmer Jor- dens fysiske Bekvemhed og bringer dens Indhold af plantn- nærende Forbindelser i anvendelig Form, vil Afgrøderne kunne trives godt, ja overraskende godt imod tidligere. Imid- lertid er det klart, at Mergelen selv kun yder et ringe Bi- drag af Næring til Afgrøderne, og at den rigelige Næring de faar ved Mergelens Hjælp, maa være til Stede i Jorden, før den mergles. Heraf følger igjen, at Mergel ikke kan virke frugtbargjørende længere, end til Jordens „gamle Kraft“ væsentlig er bleven omsat til Plantenæring, og denne benyttet af Afgrøderne og udvasket af Vandet. Erfaringerne har ogsaa noksom belært os herom, og alle kjender jo Ordsproget: „Mergel gjør en rig Fader, men en fattig Søn“, eller med andre Ord, Mergel virker udpinende. Dette er dog ingen Fejl ved Mergelen i og for sig, men det er en Fejl, naar Landmanden ikke forstaar dens Virkninger, thi da vil han ikke i Tide tilstrækkeligt gøde den merglede Jord, som i saa Fald virkeligt vil udpines. Merglet Jord maa, om end ikke med det samme den mergles, saa dog i god Tid gødes ordentlig. 3. Endvidere er Mergel et godt Middel til at mætte de sidste Rester ‘af Jordens Surhed, hvilken ellers ofte er