Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
178 slemmet Blegekridt under Navn af Gødningskalk. Begge Sorter er altsaa ubrændt kulsur Kalk af samme Slags som i Mergel. Fra Grenaa Kalkværk udbydes ogsaa Gødnings- kalk; men da denne er Saltholmskalk, kan den ikke faas i tilstrækkeligt findelt Tilstand uden ved at brændes og der- paa luftlæskes, hvorved den faas i Form af Melkalk. Der haves mange Erfaringer for, at Anvendelsen af de forskjellige saakaldte Kalkgødninger kan gjøre god Nytte, naar de anvendes- paa rette Maade. De kan, som paavist, ikke fuldt træde i Stedet for Mergel, men paa muldede, alt- saa ikke magre eller udpinte Jorder, vil de kunne bringe den „gamle Kraft“ til hurtigere Anvendelse, hvilket kan være til megen Fordel, og især naar Jorden hurtigt gives fornøden Erstatning ved Tilførsel af Gødning. Paa alle sure Jorder, ogsaa Enge, vil de tillige foreløbig kunne mætte Surheden, som er en Betingelse for, at der overhovedet kan vokse Kulturplanter. Ligesom Mergel vil ogsaa den rene Kalk virke gavnligt over for Kløver, Ærter og andre Bælgplanter, men iøvrigt vil den gavne alle Afgrøder, for saa vidt Jorden trænger til Kalk. Da man ved Kalkning afJorden kun kan anvende en mindre Mængde Kalk ad Gangen, maa den gjen- tages, men hvor ofte eller med hvor mange Aars Mellemrum kan der ikke siges noget bestemt om. Man maa skjønne fornuftigt derom og prøve sig frem dermed. Hvor Jorden før er merglet, anvendes gjærne 1500— 2000 Pd. Kalkgødning pr. Td. Ld. paa kold, leret eller muldrig Jord og 1200—1500 Pd. paa lettere og mindre muldede Jorder, paa umerglede Jorder % Gang mere. Kalken fra Nørre Flødal og Mønsted egner sig bedst til mildere, ikke for bindende Jorder, som ikke er synderlig sure og kolde, og i det hele taget under Forhold, hvor man ønsker en jævn, ikke for hurtig Virkning. Kalken fra Grenaa og anden Melkalk egner sig derimod bedst til stærke, bin- dende og muldrige Jorder, selv om de er kolde og sure, og idet hele naar man :ønsker en stærkog hurtig Virkning. Den sidste Slags Kalk bør ikke gjærne anvendes paa muldfattige Sandjorder, og de andre maa paa saadan Jord bruges med Varsomhed og kun med 500—800 Pund ad Gangen pr. Td. Land. Kalkgødninger udstrøes med Haand eller Skovl i tørt