Gødningslæren og Sædskiftet

179 Vejr og paa tør Jord saa jævnt som muligt, om Foraaret, naar Jorden er fældet, og om Efteraaret til Vintersæd lige før Jorden piøjes. De bør ikke nedfældes ret dybt og kan nedbringes med Plov eller Harve. Der bør ikke anvendes Kalk paa nygødet Jord, da Ammoniaken i Gødningen der- ved vilde drives ud og fordampe. Kalkningen maa helst ske 2—3 Aar efter, at Jorden er staldgødet. Tillæg: Værdistoffernes Mængde i pCt. (Gjennemsnitstal efter Wolf f.) Kvælstof. Fosforsyre. Kali. Grønfoder: Rødkløver . o.52 0-16 0-48 Alsikekløver • 0-53 0-09 0-24 Lucerne 0.72 0-i6 0’46 Vikker O..j3 0-61 Spergel • 0'87 0.j8 0-43 Rajgræs 0.2.2 0.72 Timothé . O.M ^•25 0<4 Ungt Græs 0.22 • 1 16 Enggræs i Blomst. . • 0.64 0-15 0*46 0.37 0.17 0-75 Rug 0.24 0-63 Majs 0.J9 0-13 0-4 3 Hø: Rødkløver O.S6 1-83 2.30 1-53 Rajgræs 0.62 2-0» 0-72 ^•04 1-55 0-41 1-32 Spergel . . 1-92 0-84 1-99 Rodfrugter: Kartofler 0‘16 0-57 Runkelroer • • 0-18 06 0-41 Sukkerroer ■ • 0-16 0-08 0-39 Roeaffald O-ii 0-S9 Turnips 0.09 ^•83 Kaalrabi 0.17 0.47 Gulerod . . O.,2 O"lo 0.28 Halm: Hvede . • 0-48 o.„ 0'63 . . 0'40 0-21 0.78 12*