Gødningslæren og Sædskiftet

Indledning. Ved Sædskifte forstaar vi den Rækkefølge, hvon vi lader Afgrøderne komme efter hverandre paa den dyrkede Jord, og Erfaringen har noksom vist os, at det ikke er ligegyldigt, hvorledes Sædfølgen ordnes. Det gjælder jo om, at vi Aar efter Aar formaar at faa Jorden til at give os sikre og gode Afgrøder, en Opgave, som vel er vanskelig, men som nødvendigvis skal og heldigvis ogsaa kan løses 1 Gødningslæren er det vist, hvorledes Vandafledning, Merg- ing, en god Bearbejdning og frem for alt en rigelig og ve udført Gødskning ophjælper og vedligeholder Jordens Frug - barhed. I Sædskiftet gjælder det derimod om at paavise, hvorledes man ved Hjælp af en god Sædfølge kan høste den størst mulige Nytte af alle de Arbejder, der foretages i Marken, og af den Gødning, der anvendes derpaa, thi Sædskiftet er netop det rette Samlingspunkt for næsten alt, hvad der sker i Marken. Med Rette kan man derfor sige, at et vel ordnet Sædskifte er „Landbrugets Sjæl og Væsen“, er Kronen paa Værket over for Jordens Benyttelse, idet dens Udbytte meget væsentlig er afhængigt deraf. Spørges der da, hvad der bør forstaas ved et vel ordnet Sædskifte, maa Svaret blive: at det baade er tids- svarende og i nøje Overensstemmelse med den enkelte Landmands Evner og Vilkaar samt med de stedlige Handels-, Jordbunds- og Vejrforhold. Følgelig kan der ikke én Gang for alle gives en bestemt Recept for bæd- skiftets rette Ordning. Det maa tværtimod stedse formes